Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2026 - 20:47

Efterlyst seksårig på cykel er fundet i god behold

En seksårig dreng cyklede tirsdag fra sine forældre på Ærø. Efter et par timer mødte han grådkvalt politiet.

Af: /ritzau/

En seksårig dreng, der tirsdag blev efterlyst af Fyns Politi, er fundet i god behold.

Vagtchefen ved Fyns Politi fortæller til Ritzau, at drengen efter et par timer "nærmest kom cyklende i armene" på politiet.

- Han var lettere grådbetynget. Han havde været ude at opleve den store verden, som blev lige stor nok, lyder det.

Fyns Politi efterlyste tirsdag omkring klokken 20.00 den seksårige dreng, der var cyklet væk fra sine forældre på en gul cykel.

På meddelelsestjenesten Politi Update lyder det, at der både blev sat en helikopter i luften, ligesom også Hjemmeværnets politi og lokalpoliti blev sat på gaden.

RITZAU

TjekDet - faktatjek