Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/05/2025 - 08:00

Mindes Ulf Pilgaard: Et fjollehoved og knaldende godt begavet

Skuespiller Niels Olsen og instruktør Joy-Maria Frederiksen kendte begge Ulf Pilgaard gennem flere årtier. I årets cirkusrevy hylder de revylegenden.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Bertram Svarre Carlson, Ritzau Fokus

I 40 sæsoner fik Ulf Pilgaard latteren til at sprede sig i Teltet på Bakken.

Så efter den danske skuespiller og komiker i oktober sidste år gik bort, 83 år gammel af et hjertestop, bliver han i 2025-versionen af Cirkusrevyen hyldet for sit bidrag til scenekunsten.

Niels Olsen er blandt skuespillerne, der er på scenen i årets forestilling, som er instrueret af Joy-Maria Frederiksen.

Privat er de to gift og har hver især kendt Ulf Pilgaard gennem flere årtier på hver deres måde. De fremhæver begge hans latter, når de mindes revylegenden.

- Det kan nok ikke komme bag på nogen, at han havde sindssygt meget humor, siger Joy-Maria Frederiksen og fortsætter:

- Når Ulf begyndte at grine, var der ingen, der ikke kunne lade være med at grine med. Han havde den mest smittende høje latter nogensinde.

Første gang, hun stiftede bekendtskab med Ulf Pilgaard, var i Holstebro-revyen 1979, hvor hun som 15-årig var danser.

- Alt for ung!, indskyder hun selv.

Som skuespiller har Joy-Maria Frederiksen siden spillet sammen med Ulf Pilgaard flere gange. Ud over hans humoristiske side beskriver den i dag 60-årige skuespiller og instruktør også Ulf Pilgaard som en alvorlig mand og en meget sammensat person.

- Knaldende godt begavet og et fjollehoved samtidig. Han var fantastisk, siger hun.

Også hendes mand, Niels Olsen, har i mange år arbejdet sammen med den ikoniske komiker.

Da Niels Olsen i 1993 fik sin debut i Cirkusrevyen, var Ulf Pilgaard allerede en garvet herre på Bakken i Klampenborg.

- Han havde en fantastisk næse for det, der var sjovt, og en fantastisk umiddelbarhed til at bryde ud i et helt vildt grin, beskriver Niels Olsen, der i dag er 65 år.

I 2025 er det ham, der er den erfarne performer i Cirkusrevyen.

I sin 12. sæson står han side om side med Mads Knarreborg, Merete Mærkedahl, Bodil Jørgensen og debutanten Magnus Haugaard.

De mindes Ulf Pilgaard med en sang, og den har været svær at indøve, fortæller Niels Olsen.

- Til den hyldest er vi allerede blevet rørte et par gange. Det skal vi lige have fundet balancen i, for det er jo ikke os, der skal føle det. Det er publikum, der skal føle det, siger Niels Olsen og fortsætter:

- Men altså, det er jo klart, det er følsomt. Han har betydet utroligt meget. Der er en hel generation af skuespillere, for hvem han har været en form for revyfar. Han stod der jo bare som et fyrtårn.

Joy-Maria Frederiksen tilføjer, at hun ikke er bekymret for, om øjeblikket lægger en dæmper på det ellers høje humør i revyteltet.

- Det er ikke noget, man sidder og bliver ked af. Det er ikke sørgeligt på den måde, fordi det er jo en hyldest, hvor vi glæder os over alt det, han har givet os. Og selvfølgelig savner vi ham, siger Joy-Maria Frederiksen og understreger:

- Det er rørende, men det kan det godt være uden at blive trist.

Sidste gang, Ulf Pilgaard var med i Cirkusrevyen, var i 2021, hvor han havde rundet 80 år.

Cirkusrevyen spiller frem til 23. august.

/ritzau/

København, 15/12/2025 - 08:57

Danske film trak i stor stil biografgængere ind i salene i 2025

Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Antallet af solgte biografbilletter til danske film har i 2025 ramt det højeste niveau siden 2015.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var "Ternet Ninja 3" med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens "Den sidste viking", som har solgt 702.045 billetter.

Også de danske spillefilm "Under stjernerne på himlen" og "Rejseholdet: Det første mord" har begge solgt over 300.000 billetter.

Seks ud af årets ti mest sete biograffilm er danske.

Sidste år var de bedst sælgende danske film ikke i nærheden af dette års hitfilm. Filmen "Rom" solgte 324.884 billetter, mens "Den grænseløse" solgte 311.172, og "Mørkeland" stod for 302.942 solgte biografbilletter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, "hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak".

- Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen "Avatar 3: Fire and Ash", som får premiere 17. december.

I 2025 vil i alt 32 danske spillefilm have haft biografpremiere. Det er lige så mange som i 2005 og det højeste antal nogensinde, skriver DFI.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 08:16

Danske film trak i stor stil biografgængere ind i salene i 2025

Antallet af solgte biografbilletter til danske film har i 2025 ramt det højeste niveau siden 2015.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner for i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var "Ternet Ninja 3" med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens "Den sidste viking", som har solgt 702.045 billetter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, "hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak".

- Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen "Avatar 3: Fire and Ash", som får premiere 17. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 09:00

FAKTA: De nye satser

* Satsen for kørsel til og fra arbejde bliver hævet fra 2,23 kroner per kørt kilometer i 2025 til 2,28 kroner i 2026. Denne sats gælder for kørsel mellem 25 og 120 kilometer om dagen.

* Over 120 kilometer bliver satsen hævet fra 1,12 kroner per kørt kilometer til 1,14 kroner.

* Som noget nyt kan studerende i yderkommunerne bruge kørselsfradraget for deres transport til studiestedet.

* Satserne for kørsel i egen bil i forbindelse med arbejdet bliver også reguleret næste år.

* For de første 20.000 kilometer bliver satsen hævet fra 3,81 kroner per kørt kilometer i år til 3,94 kroner næste år.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 09:00

Højere kørselsfradrag: Det betyder det for dig med elbil

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kørselsfradraget hæves med fem øre per kilometer næste år, og det gavner både benzin- og elbilister, selv om beregningerne tager udgangspunkt i benzinprisen.

Næste år får mere end en million pendlere lidt ekstra luft i økonomien.

Skatterådet hæver nemlig kørselsfradraget, så det bliver en smule billigere at komme på arbejde, hvis du kører mere end 24 kilometer om dagen mellem hjem og job.

Skatterådets beregninger er baseret på den forventede benzinpris næste år. Som elbilejer kan det derfor være sværere at gennemskue, om det også økonomisk kan betale sig at tage elbilen med de nye satser.

Hos bilejernes organisation FDM vurderer forbrugerøkonom Ilyas Dogru, at forhøjelsen også er en god nyhed for elbilejere.

- De nye satser for kørselsfradrag tager udgangspunkt i benzinprisen, men de er stadig en fordel, hvis man har en elbil. Det gælder især, hvis man har mulighed for at oplade billigt derhjemme, siger han og fortsætter:

- Skatterådet tager nemlig udgangspunkt i en benzinliterpris på 14,82 kroner. Det svarer til, at elprisen skal være omkring fire kroner per kilowatt-time.

Ifølge Ilyas Dogru er den elpris mere, end hvad de fleste elbilejere betaler, når de oplader. Men omvendt har mange elbiler haft et stort værditab den seneste tid. De vil opleve et større underskud.

- Det er positivt, at kørselsfradraget bliver hævet, selv om vurderingen er, at den fremskrevne benzinpris bliver lavere næste år. For Skatterådet har ret i, at andre faste udgifter for bilejere er steget. Det er blevet dyrere at holde bil, siger han.

Ud over den skønnede benzinpris er beregningerne også baseret på blandt andet udgifter til service, slid, rustbehandling og forsikring.

Ilyas Dogru så gerne, at bilernes værditab blev justeret op og fyldte mere i kørselsfradraget, fordi danskerne generelt kører i stadig dyrere biler.

- Vi må desværre igen i år konstatere, at kørselsfradraget ikke er tidssvarende, og at det ikke afspejler de faktiske omkostninger, som pendlerne har, siger han og tilføjer:

- Dertil er skatteværdien af fradraget faldet fra cirka 33 til 26 procent siden 2012.

Når fradragets værdi er cirka 26 procent, vil det sige, at hvis dit kørselsfradrag er 2000 kroner, sparer du omkring 520 kroner i skat.

Fra næste år vil man som pendler få et dagligt fradrag på 2,28 kroner per kørt kilometer til og fra arbejde ud over de første 24 kilometer. Det er fem øre mere per kilometer end den nuværende sats.

Pendler du 50 kilometer om dagen og 11.000 kilometer om året til og fra arbejde, svarer de nye højere satser til, at du får omkring 73 kroner mere i hånden om året efter fradrag. Det viser en beregning, som FDM har lavet.

Kørselsfradraget bliver udløst, uanset om du tager bilen, toget eller cyklen, så længe du husker at indberette det.

Ritzau har forelagt Skatterådet FDM's kritik af, at satsen for bilens værditab ikke er tidssvarende, men Skatterådet er ikke vendt tilbage inden deadline.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek