Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kuwait City, 03/06/2026 - 08:20

Flere meldes såret i iransk angreb på lufthavn i Kuwait

Den internationale lufthavn i golfstaten Kuwait er onsdag blevet angrebet, og flytrafikken er indstillet.

Af: /ritzau/

Et iransk droneangreb har onsdag ramt Kuwaits internationale lufthavn. Flere personer er blevet såret.

Det meddeler Kuwaits militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flytrafikken til og fra lufthavnen er blevet suspenderet som følge af angrebet.

Natten til onsdag oplyste USA's centralkommando, der koordinerer de amerikanske militære operationer i Mellemøsten, at Iran havde affyret droner og missiler mod Kuwait og Bahrain.

Angrebet var ifølge USA's militær blandt andet rettet mod amerikanske styrker i Kuwait.

Der var på daværende tidspunkt ingen meldinger om, at den internationale lufthavn i Kuwait var blevet ramt.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek