Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aarhus, 18/07/2026 - 10:10

Designermøbler for halvanden million afsløret under politiaktion

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus med mand og kvinde, som mistænkes for omfattende hæleri.

Af: /ritzau/

En kvinde og en mand fra Aarhus-området mistænkes af politiet for gennem længere tid at have aftaget stjålne designermøbler.

Parret blev anholdt fredag under en politiaktion, som førte til ransagninger flere steder, fremgår det af Østjyllands Politis officielle døgnrapport.

De anholdte - kvinden er 32 år, og manden er 36 - fremstilles for en dommer lørdag. Kravet er, at de to varetægtsfængsles.

Ved en ransagning i Risskov har politiet beslaglagt møbler og lamper til en værdi af cirka halvanden million kroner, oplyser politiet til Ritzau.

Hvordan manden og kvinden stiller sig til sigtelsen om hæleri, er umiddelbart ikke oplyst.

RITZAU

TjekDet - faktatjek