Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Roskilde, 28/11/2024 - 10:00

Olivia Rodrigo kommer til Roskilde næste sommer

Roskilde Festival har torsdag offentliggjort 25 navne mere til næste års festivalplakat.

Richard Shotwell/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Ligesom en håndfuld andre af popverdenens største stjerner brød Olivia Rodrigo først igennem i en ungdomsserie hos Disney. Siden tog hun ligesom for eksempel Justin Timberlake og Britney Spears turen fra børne- og ungdomsserier til de allerstørste popscener.

Til sommer står amerikanske Olivia Rodrigo på Roskilde Festivalens Orange Scene, hvor den til den tid 22-årige sangerinde kan forventes at ville fremføre hits som "Drivers license", "Vampire" og "Deja vu".

Og gæsterne kan ifølge festivalens musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, godt glæde sig.

- Hun er en stemme af tiden, og vi er meget stolte af, at Olivia Rodrigo har valgt Roskilde Festival som sin eneste skandinaviske optræden i 2025. Koncerten bliver en manifestation, der kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne, siger Thomas Sønderby Jepsen i en pressemeddelelse.

Olivia Rodrigo besøgte senest Danmark i maj i år, hvor hun gav en udsolgt koncert i Royal Arena i København.

Torsdag offentliggør Danmarks største musikfestival også 24 andre nye navne til næste sommers festival.

På plakaten bliver der plads til blandt andre amerikansk-britiske Anoushka Shankar, datter af sitar-ikonet Ravi Shankar, der om nogen var manden, som bragte indiske lyde ind i vestlig musik.

Anoushka, der er halvsøster til Norah Jones, er selv ganske ferm på en sitar.

Også et af dansk hiphops for tiden største navne Artigeardit er blandt navnene på Orange Scene næste sommer.

- Hans vej til Orange Scene er et glimt af, hvad Roskilde Festival står for: et springbræt for kunstnerisk udvikling, hvor drømme kan blive til virkelighed. Artigeardit inspirerer en ny generation af unge til at drømme stort – og det er vi stolte af at være en del af, siger Thomas Sønderby Jepsen.

For en måned siden præsenterede Roskilde Festival de første 28 kunstnere til 2025-plakaten, heriblandt Stormzy, Fontaines D.C., Arca, Beth Gibbons, MØ og Electric Callboy.

Med torsdagens tilføjelser er der i alt offentliggjort 53 navne til programmet, der ender med at byde på omkring 200 musiknavne.

Næste års Roskilde Festival finder sted fra 28. juni til 5. juli.

/ritzau/

København, 17/09/2025 - 10:47

DR: Danmark bliver i Eurovision trods andre landes boykot

Denis Balibouse/Reuters

Flere andre lande vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager, men ifølge DR kommer Danmark til at deltage.

DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

- DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden 1957 har samlet nationer gennem musik, skriver han til DR Nyheder i en skriftlig udtalelse.

- Vores deltagelse er betinget af, at der stadig er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

DR Nyheder har ikke kunnet få svar på, om standpunktet vil ændre sig, hvis flere andre lande trækker sig.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Den hollandske tv-station Avrotros har udtalt, at deres boykot mod et Eurovision med israelsk deltagelse er på grund af "den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza".

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har sagt, at "det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej".

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft har DR meddelt til European Broadcasting Union (EBU), at Danmark vil deltage.

EBU er arrangøren af sangkonkurrencen og vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes 14. februar næste år. Vinderen af den danske konkurrence bliver den danske deltager til den europæiske konkurrence.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/09/2025 - 10:24

DR: Danmark bliver i Eurovision trods andre landes boykot

Flere andre lande vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager, men ifølge DR kommer Danmark til at deltage.

DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

- DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden 1957 har samlet nationer gennem musik, skriver han til DR Nyheder i en skriftlig udtalelse.

- Vores deltagelse er betinget af, at der stadig er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

DR Nyheder har ikke kunnet få svar på, om standpunktet vil ændre sig, hvis flere andre lande trækker sig.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/09/2025 - 08:00

FAKTA: Flere piger er utilfredse med kroppen

* Ifølge Sex & Samfunds årsrapport er 20 procent af unge mellem 15 og 18 år enten utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop.

* 28 procent af pigerne er meget utilfredse eller utilfredse. Det samme gælder 11 procent af drengene.

* Omvendt svarer 69 procent af drengene, at de er meget tilfredse. Hos pigerne er det 41 procent.

* Tendensen til, at unge piger er mere utilfredse med deres kroppe, går igen på tværs af undersøgelser om børn og unges opfattelse af deres egen krop.

* Piger vurderer oftere end drenge, at de er for tykke. Blandt drenge er det derimod lidt mere udbredt at opfatte sig selv som for tynd.

Kilde: Sex & Samfunds "Uge Sex Rapport" 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/09/2025 - 08:00

Undgå at give kropsskam videre når du taler med dit barn

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forældre spiller en stor rolle for børn og unges selvbillede og læring om kroppen. Derfor følger der et ansvar for at italesætte sundhed uden at udskamme.

"Er du nu sikker på, at du skal have en is mere?". Den slags sætninger virker harmløse, men de kan sætte spor.

Mange børn vokser op med kommentarer om deres kroppe forklædt som omsorg.

Kropstankerne fylder også i skolen. En undersøgelse fra Sex & Samfund fra i år viser, at halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen.

Og over ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres kroppe eller udseende.

Som forælder har du magten til at ændre den fortælling, fortæller børnepsykolog og familierådgiver Charlotte Diamant.

- Generelt har forældre den grundlæggende opgave at se ind i barnet og ikke se på barnet. Det kan være svært, da det ofte bunder i en bekymring om, hvorvidt ens barn får nok grønt og sundt at spise, siger hun.

Prøv at have en afslappet holdning som forælder, medmindre dit barn har fået andet at vide af lægen eller sundhedsplejersken, lyder hendes råd.

Du bør desuden også tænke over, hvordan du taler om dig selv, siger Charlotte Diamant.

- Hvis du går rundt som mor og siger: "Åh, min mave er for tyk", så sender du et signal til dit barn om, at man ikke må være tyk, uddyber hun.

Og så er det vigtigt at lære ens børn, at vi ikke er ens, siger psykologen.

- Det lyder som en kliché, men hvis vi hylder diversitet og forskellighed som forældre, så giver vi også det videre, at man ikke dømmer andre.

Børn kan også have en opdragende rolle over for deres forældre.

- Det er okay at udtrykke: "Ej mor, det siger man altså ikke". Så mærker vi selv følelsen af at skamme os, siger Charlotte Diamant.

Når samtalen derhjemme falder på sundhed og tanker om kroppen, er det også en god idé at være lyttende og tage udgangspunkt i barnets oplevede virkelighed.

Det siger Christian Forsmann Christoffersen, der er vidensmedarbejder i Sex & Samfund.

- Som forælder kan man i samtalen med sit barn bidrage med et perspektiv på sundhed, som ikke fokuserer på udseende. Ved at flytte fokus væk fra udseende og i stedet over på, hvad kroppe kan, skaber man et mere positivt handlerum, siger han.

Et sundt forhold til kroppen, kost og motion er altid godt at give videre. Men et usundt forhold er ikke hensigtsmæssigt at give videre.

- Her kan der både være tale om spisevaner, som er usunde for kroppen, eller motionsvaner som for eksempel inaktivitet eller overdreven motion, lyder det fra Christian Forsmann Christoffersen.

Hos Sex & Samfund har man også stor opmærksomhed på, at sociale medier spiller en rolle for unges selvbillede og opfattelse af, hvordan kroppe bør se ud.

En undersøgelse fra februar viste, at 60 procent af unge mellem 15-29 år er enige i, at det er svært at leve op til de snævre kropsidealer, der findes på platforme som Instagram, TikTok og Snapchat.

- Som forælder kan man være den modvægt, som hjælper til med at give børn og unge et sundere og mere nuanceret syn på kroppe, siger Christian Forsmann Christoffersen.

Det kan du blandt andet gøre ved at tale om den redigerede og polerede virkelighed, som præsenteres på sociale medier.

- Tal med dit barn om, at billeder af kroppe, som er redigerede, ikke afbilleder virkeligheden, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek