Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/11/2025 - 10:25

Morrissey besøger Aarhus med egne og The Smiths' sange

66-årige Morrissey, der tidligere var frontfigur i The Smiths, besøger Aarhus Congress Center til februar.

Af: /ritzau/

Den britiske sanger Morrissey indtager scenen i Aarhus Congress Center næste år til en koncert med et katalog af hans egne sange og sange fra bandet The Smiths.

Det skriver All Things Live i en pressemeddelelse.

Koncerten med den tidligere frontfigur fra The Smiths løber af stablen 13. februar.

66-årige Morrissey med det fulde navn Steven Patrick Morrissey startede som frontfigur og sangskriver i The Smiths, der blev dannet i 1982.

Bandet havde en levetid på under ti år, men alligevel imponerede de med fire albummer på magasinet Rolling Stones' liste over de 500 bedste albummer nogensinde.

Bandet gik i opløsning i 1987 efter at have udgivet seks albummer, hvoraf det ene havde titlen "The queen is dead".

/ritzau/

TjekDet - faktatjek