Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aars, 29/06/2026 - 01:01

57-årig kvinde bragt til hospitalet efter knivstikkeri i Aars

En 55-årig mand er blevet anholdt efter et knivstikkeri på en adresse i Aars. En kvinde er på sygehuset.

Af: /ritzau/

En 57-årig kvinde er blevet bragt til hospitalet efter et knivstikkeri på en adresse i Aars søndag aften.

Det oplyser Jesper Sørensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.17 fra personer på stedet.

- Kvinden er umiddelbart uden for livsfare, siger vagtchefen.

En 55-årig mand er blevet anholdt.

Den formodede gerningsmand og kvinden havde et forudgående kendskab til hinanden, fortæller vagtchefen, der ikke kan beskrive relationen nærmere.

- Politiet arbejder på stedet og kommer til at arbejde på stedet i noget tid endnu, siger han tidligt natten til mandag.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek