Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Damaskus, 07/07/2026 - 17:04

Macron: Bombeangreb må ikke påvirke Syriens stabilitet

Syriens præsident roser Emmanuel Macron for at fortsætte sit besøg i landet trods bombeangreb.

Af: /ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer tirsdag Syrien til ikke at lade et bombeangreb under præsidentens besøg i landet påvirke dets stabilitet.

Det siger han på et fælles pressemøde med den syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget fra Macron er det første besøg i Syrien fra et statsoverhoved fra et EU-land, siden Assad-styret faldt.

18 personer blev såret tidligere tirsdag, da to bomber eksploderede i landets hovedstad, Damaskus, tæt på et hotel, hvor Macron havde overnattet.

På pressemødet roser den syriske præsident ligeledes Macron for at fortsætte besøget trods bombeangrebene.

- Vi er ikke naive, hvad angår risiciene, men de bliver håndteret, siger Macron på pressemødet med Sharaa.

Den franske præsident tilføjer, at "visse grupper" forsøger at forhindre "Syriens fulde og komplette reintegration i det internationale samfund".

RITZAU

TjekDet - faktatjek