Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Herning, 02/03/2025 - 11:00

Kendispar mødte hinanden i Dansk Melodi Grand Prix

Kærligheden mellem trommeslageren Ihan Haydar og musikeren Esben Svane overvandt alle udfordringerne.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Der opstod sød musik mellem trommeslageren Ihan Haydar og musikeren Esben Svane for 13 år siden, da Dansk Melodi Grand Prix bragte dem sammen.

Lørdag aften var de tilbage, hvor det hele begyndte, da årets danske melodigrandprix løb af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning.

- Jeg sagde til Ihan på vej herhen, at jeg fik et billede på nethinden fra 2012, hvor jeg står ude backstage og ser hende på afstand og tænker, at jeg gerne vil snakke med hende. Der kommer mange gode minder frem, fortæller Esben Svane.

Esben Svane var en del af bandet A Friend in London, som vandt det danske melodigrandprix i 2011 med nummeret "New Tomorrow".

De skulle underholde til grandprixet året efter, hvor Soluna Samay var blandt finalisterne, og hun havde Ihan Haydar med i sit band på trommer.

Og derfra er resten historie, som man siger. Men en længere en af slagsen.

Esben Svane harmonerede ikke med Ihan Haydars families forventninger og traditioner. Men kærligheden overvandt udfordringerne, og Esben Svane besluttede at gå Ihan Haydars familie i møde og konverterede til islam.

- Mit liv ændrede sig, da jeg mødte Esben, og vi blev gift. Og nu har vi en baby sammen! Det er så vildt. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dem, jubler Ihan Haydar, som sammen med Esben Svane fik datteren Ella i november 2023.

- Grandprixet var virkelig "the point of no return". Mit liv havde ikke været det samme, hvis jeg ikke havde været med i det.

Ud over at sidde bag trommerne da Soluna Samay vandt det danske melodigrandprix, var Ihan Haydar også med til at vinde Dansk Melodi Grand Prix i 2022 som en del af kvartetten Reddi.

/ritzau/

København, 15/10/2025 - 13:56

DR-vært og TV 2-profil sætter bolig til salg for tocifret millionbeløb

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Hvis alt går efter planen, venter der Lasse Sjørslev og Josefine Høgh en større milliongevinst for den københavnerlejlighed, ægteparret har sat til salg.

Efter fem år i hjertet af København har det kendte tv-par Lasse Sjørslev og Josefine Høgh sat deres lejlighed på Værnedamsvej på Vesterbro til salg for knap 13 millioner kroner.

Det skriver boligsiden Boliga i en pressemeddelelse.

Helt præcist kræver DR-værten og TV 2-profilen 12.995.000 kroner for lejligheden, som de ifølge Tinglysningen erhvervede sig i 2020 for lidt over syv millioner kroner.

Dermed kan der potentielt vente en gevinst på 5.745.000 kroner til parret, der i foråret 2023 brugte lige over tre millioner kroner på et sommerhus i nordsjællandske Dronningmølle.

Det fremgår ikke, hvorfor Lasse Sjørslev og Josefine Høgh ønsker at skille sig af med boligen, der på sine 149 kvadratmeter rummer fem værelser.

Mægleren beskriver den som en unik herskabslejlighed på livlige og stemningsfulde Værnedamsvej, som er kendt for sit parisiske byliv.

Et område, der oser af atmosfære og ægte københavnercharme, skriver ejendomsmægleren i opslaget.

Lejligheden blev opført i 1899 og er udstyret med en terrasse. Den blev ombygget for 28 år siden.

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh offentliggjorde i begyndelsen af 2019, at de danner par efter at have lært hinanden at kende igennem branchen.

Da Josefine Høgh fejrede sin 30-års fødselsdag i september 2019, friede Lasse Sjørslev, og et par dage inden året ringede ud, ringede bryllupsklokkerne også.

Sammen har 51-årige Lasse Sjørslev, der er vært på TV 2, og 36-årige Josefine Høgh, der står i spidsen for programmer på DR, datteren Molly fra 2021.

Familien består også af Lasse Sjørslevs to store børn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/10/2025 - 13:53

DR-vært og TV 2-profil sætter bolig til salg for tocifret millionbeløb

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Hvis alt går efter planen, venter der Lasse Sjørslev og Josefine Høgh en større milliongevinst for den københavnerlejlighed, ægteparret har sat til salg.

Efter fem år i hjertet af København har det kendte tv-par Lasse Sjørslev og Josefine Høgh sat deres lejlighed på Værnedamsvej på Vesterbro til salg for knap 13 millioner kroner.

Det skriver boligsiden Boliga i en pressemeddelelse.

Helt præcist kræver DR-værten og TV 2-profilen 12.995.000 kroner for lejligheden, som de ifølge Tinglysningen erhvervede sig i 2020 for lidt over syv millioner kroner.

Dermed kan der potentielt vente en gevinst på 5.745.000 kroner til parret, der i foråret 2023 brugte lige over tre millioner kroner på et sommerhus i nordsjællandske Dronningmølle.

Det fremgår ikke, hvorfor Lasse Sjørslev og Josefine Høgh ønsker at skille sig af med boligen, der på sine 149 kvadratmeter rummer fem værelser.

Mægleren beskriver den som en unik herskabslejlighed på livlige og stemningsfulde Værnedamsvej, som er kendt for sit parisiske byliv.

Et område, der oser af atmosfære og ægte københavnercharme, skriver ejendomsmægleren i opslaget.

Lejligheden blev opført i 1899 og er udstyret med en terrasse. Den blev ombygget for 28 år siden.

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh offentliggjorde i begyndelsen af 2019, at de danner par efter at have lært hinanden at kende igennem branchen.

Da Josefine Høgh fejrede sin 30-års fødselsdag i september 2019, friede Lasse Sjørslev, og et par dage inden året ringede ud, ringede bryllupsklokkerne også.

Sammen har 51-årige Lasse Sjørslev, der er vært på TV 2, og 36-årige, der står i spidsen for programmer på DR, datteren Molly fra 2021.

Familien består også af Lasse Sjørslevs to store børn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/10/2025 - 09:00

FAKTA: Værd at vide om sæsoninfluenza

* Hvert år smittes mellem 10 og 20 procent af danskerne. Det svarer til, at op mod hver femte bliver syg i løbet af vinteren.

* Symptomer er høj feber, kulderystelser, hovedpine, manglende appetit, muskel- og ledsmerter samt tør hoste. Ofte efterfulgt af uger med træthed.

* Influenza smitter via dråber fra hoste og nys samt via hænder og berøring af overflader. Man kan smitte andre fra et døgn før symptomerne og op til seks dage efter.

* Antibiotika virker ikke mod influenza. Vejen til at blive rask er hvile, væske og at lade kroppen komme sig. Antiviral behandling bruges typisk kun til risikopatienter.

* Du kan forebygge influenza gennem god håndhygiejne, at hoste i ærmet, lufte ud og blive hjemme, hvis du er syg.

* Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til alle over 65 år, gravide i 2.-3. trimester, samt personer med kroniske sygdomme og/eller nedsat immunforsvar.

Kilder: Statens Serum Institut og sundhed.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/10/2025 - 09:00

Beskyt dig selv og andre mod vinterens væmmelige virus

Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

Kulde og dalende temperaturer er vand på influenzaens mølle. Husk at tage dine forhåndsregler, når sæsonen for løbende næser begynder.

Efterårets temperaturskift giver influenzaen sit snit til at slå til.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at cirka hver femte dansker bliver lagt ned med feber, hovedpine og stoppet næse i løbet af de kølige måneder.

Men hvordan giver du dig selv de bedste forudsætninger for ikke at blive smittet, og hvordan kommer du bedst igennem, hvis du alligevel bliver ramt?

Sektionsleder hos Statens Serum Institut Karen Geismar oplyser i et skriftligt svar, at du ikke skal opfinde den dybe tallerken, da du nok er bekendt med anbefalingerne i forvejen.

Hun minder om at huske at vaske hænder ofte eller desinficere dem med sprit. Nys, og host i ærmet, luft ud, og lav gennemtræk, gør rent på overflader - og ikke mindst bliv hjemme, hvis du føler noget er på vej.

Desuden foreslår hun, at du bliver vaccineret mod influenza og covid-19, hvis du er i en målgruppe, der er i forhøjet risiko for at blive smittet.

Det drejer sig især om ældre over 65 år og folk med kroniske sygdomme eller nedsat immunforsvar.

Hvis du bliver smittet, er det vigtigt at acceptere, at kroppen har brug for ro.

Ikke kun for din egen skyld, men også for alle andre, der risikerer at lide samme skæbne. Du skal derfor ikke møde op på arbejde med feber og stoppet næse.

Det fortæller Stine Fabricius, der er farmaceut og sundhedsfaglig konsulent hos Apotekerforeningen.

- Kroppen skal have ro og hvile, når den er syg. Så nytter det ikke noget at tro, at du kan fungere som normalt. Så bliv hjemme, når du er syg. Så undgår du også at udsætte andre for smittefare, siger hun og fortsætter:

- Sørg for at få nok at drikke, så du ikke dehydrerer, især hvis du har høj feber. Og husk at få sovet. Søvn er utrolig vigtigt, når kroppen skal restituere, og risikoen for at blive smittet er højere, hvis du er i søvnunderskud.

Fordi influenza er en virus, kan den ikke behandles med antibiotika, og det er begrænset, hvad der kan gøres, når du er gået ned med feber, ømme muskler og led og dundrende hovedpine.

- Et stærkt immunforsvar hjælper både til at mindske risikoen for at blive smittet og bekæmpe sygdommen, hvis du bliver ramt. Du kan styrke dit immunforsvar gennem sund og varieret kost, samt nok søvn.

- Der findes ingen genveje gennem influenza, men du kan gøre forløbet lettere og undgå at smitte andre, hvis du passer på dig selv, bliver hjemme og giver kroppen ro og tid til at bekæmpe infektionen, siger Stine Fabricius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek