København, 24/02/2026 - 10:26
Regeringen afsætter milliarder til forsvar og lavere moms i 2035-plan
Der er ifølge finansministeren ikke plads til alle "mulige og umulige ting", da mange midler er prioriteret.
Af: /ritzau/
Der er ikke så frygteligt mange penge tilbage i kassen, fremgår det af regeringens økonomiske 2035-plan, som præsenteres tirsdag.
I hvert fald hvis regeringens planlagte og omfattende investeringer i blandt andet forsvar og momsnedsættelse føres ud i livet.
Det fremgår af planen, at der resterer 36 milliarder kroner i frie midler i 2030.
- Vi må også være ærlige at sige, at når vi har gjort det, er der ikke plads til alle mulige og umulige ting, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
/ritzau/




