Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bordeaux, 26/07/2026 - 13:00

Bystyre overvejer total evakuering af fransk storby under naturbrand

En evakuering af storbyen Bordeaux kan komme på tale under naturbrand, oplyser bystyret til Sky News.

Af: /ritzau/

Naturbranden i det sydvestlige Frankrig nærmer sig Bordeaux og er søndag cirka 15 kilometer fra storbyen.

Det fortæller byens borgmester, Thomas Cazenave, skriver Reuters.

- Den er omkring 15 kilometer fra indfaldsvejene til byen, siger han.

En talsmand for bystyret i Bordeaux siger samtidig til det britiske medie Sky News, at bystyret er indstillet på at evakuere hele byen, hvis det bliver nødvendigt.

Bystyret overvejer alle mulige scenarier, lyder det.

Ifølge Sky News er luftkvaliteten markant forringet i Bordeaux, efter at røg fra naturbranden har bevæget sig ind over byen.

Der bor cirka 260.000 mennesker i selve Bordeaux og i alt cirka 800.000 i Bordeaux og byens forstæder.

220.000 mennesker er i forvejen blevet evakueret fra områder rundt om Bordeaux i departementet Gironde og i nabodepartementet Landes.

RITZAU

TjekDet - faktatjek