Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/01/2024 - 10:00

FAKTA: Lav potter af dit affald

Af: Af Amalie Dinesen, Ritzau Fokus

* Du kan nemt lave potter til forspiring af noget, som du har derhjemme, og som alligevel skal affaldssorteres. Det er oftest en god idé at bruge en vandtæt bakke som underlag.

* Tomme toiletruller kan nemt udgøre en lille potte. Flere af dem kan med fordel holdes sammen af en køkkenelastik og er særlig gode til planter, der har lange rødder som bønner, majs og ærter. Fordelen er, at de kan plantes direkte ud i jorden, da pappet vil blive opløst.

* Tomme kartoner fra mælk og juice kan halveres, så bunden af kartonen udgør potten. Husk at vaske den grundigt og prikke hul i bunden, så overskydende vand kan løbe væk.

* Frugt og grøntemballage fra eksempelvis vindruer er helt optimale, da de oftest allerede har huller i bund og top. De er især gode til såning af små frø, som skal spredes ud på jorden.

* Gamle aviser kan foldes til potter. Tag en avisside, og klip en strimmel på langs i 15 centimeters højde. Derefter ruller du avisstrimlen rundt om en flaske med bunden cirka fire centimeter fra den ene kant. Rejs flasken op, tryk bunden flad, og løft flasken ud af papirpotten.

* Hvide plastikkopper kan ligeledes bruges som potter. Det er dog vigtigt at prikke hul i bunden til det overskydende vand.

Kilde: Bogen "Forspiring fra frø til plante" af Heidi Kirk Nissen.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek