Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/02/2023 - 10:00

FAKTA: Lav en lækker grinebidder

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

* "Grinebidder" - smoothie med banan, avokado og passionsfrugter.

* Du skal bruge 2 deciliter plantemælk, 1 banan, 1 avokado, 2 passionsfrugter, 1 deciliter frosset mango, 1 deciliter frisk eller frosset broccoli, 1 håndfuld isterninger.

* Blend ingredienserne i den navngivne rækkefølge, og øg gradvist hastigheden fra laveste niveau til det højeste. Blend i cirka 30 sekunder.

* Tilsæt et par isterninger.

Kilde: juicemager Mads Bo fra highonlife.dk.

/ritzau fokus/

Adazi, 29/10/2025 - 14:38

Kongen i Letland: Alvoren fra østfronten er meget tæt på

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary har onsdag besøgt en dansk militærlejr i Letland under et statsbesøg.

Der er en udtalt taknemmelighed og glæde over danske soldaters tilstedeværelse i Letland og den danske opmærksomhed mod de baltiske lande.

Det er kong Frederiks opfattelse på baggrund af de seneste to dages statsbesøg i Letland, hvor blandt andet forsvar og militær har været i fokus.

Kongeparret besøgte onsdag blandt andet den danske militærlejr Camp Valdemar, der ligger i tilknytning til Adazi Military Base.

Her besøgte og talte parret med danske soldater, der er udstationeret i Letland.

På et kort pressemøde efter besøget understregede kongen, at Letlands nabo ikke er "hvilken som helst nabo", med henvisning til at det baltiske land deler grænse med Rusland.

- Det synes jeg, er vigtigt, at vi fortæller i Danmark. Nok er vi lidt længere væk fra denne her østfront, men heroppe er alvoren meget, meget tæt på, siger kongen fra militærlejren i Adazi.

Både kong Frederik og dronning Mary bliver spurgt til, hvordan de vil have det, hvis deres ældste søn, kronprins Christian, blev udsendt til basen i Letland.

- Vi er stolte af, at Christian har valgt at tage en militæruddannelse, men hvor den ender henne, må tiden vise, svarer dronning Mary.

Kronprinsen har aftjent sin værnepligt ved Garderhusarregimentet i Slagelse og har valgt at fortsætte den militære uddannelsesvej.

Således er han i gang med en et-årig løjtnantsuddannelse med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt til løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Inden besøget i den militære lejr i Letland var kongeparret omkring et gymnasium i Adazi, hvor de overværede elevernes skydetræning.

Det er en del af undervisningen i civilt beredskab, der har været obligatorisk fag i Letland i godt et år.

Kongeparret afslutter statsbesøget i Letland onsdag med et såkaldt returarrangement, som fejrer og markerer dansk-lettiske relationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

Adazi, 29/10/2025 - 14:25

Kongen i Letland: Alvoren fra østfronten er meget tæt på

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary har onsdag besøgt en dansk militærlejr i Letland under et statsbesøg.

Der er en udtalt taknemmelighed og glæde over danske soldaters tilstedeværelse i Letland og den danske opmærksomhed mod de baltiske lande.

Det er kong Frederiks opfattelse på baggrund af de seneste to dages statsbesøg i Letland, hvor blandt andet forsvar og militær har været i fokus.

Kongeparret besøgte onsdag blandt andet den danske militærlejr Camp Valdemar, der ligger i tilknytning til Adazi Military Base.

Her besøgte og talte parret med danske soldater, der er udstationeret i Letland.

På et kort pressemøde efter besøget understregede kongen, at Letlands nabo ikke er "hvilken som helst nabo", med henvisning til at det baltiske land deler grænse med Rusland.

- Det synes jeg, er vigtigt, at vi fortæller i Danmark. Nok er vi lidt længere væk fra denne her østfront, men heroppe er alvoren meget, meget tæt på, siger kongen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er ChatGPT?

* ChatGPT er en chatbot baseret på kunstig intelligens udviklet af OpenAI. Navnet står for "Chat Generative Pre-trained Transformer".

* Du bruger den ved at give den spørgsmål eller opgaver i form af såkaldte prompts.

* Teknologien er baseret på en avanceret sprogmodel, der anvender maskinlæring til at skabe en sammenhængende tekst.

* ChatGPT er trænet på store mængder tekstdata fra internettet, herunder bøger, artikler og hjemmesider, hvilket giver modellen en bred og omfattende viden om mange forskellige emner.

Kilder: Teknologisk Institut og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan er undersøgelsen lavet

* Undersøgelsen er lavet i 2025 af virksomheden Modeva, der er et digitalt marketingbureau.

* Her stillede man ChatGPT 100 spørgsmål, og svarene blev vurderet af fire økonomiske eksperter.

* I 55 procent af tilfældene var svarene korrekte, i 30 procent fik man et ufuldstændigt og/eller misledende svar, og i 15 procent af tilfældene var svaret decideret forkert.

* Der gøres desuden opmærksom på, at teknologien bag ChatGPT og lignende kunstig intelligens løbende ændrer sig og forbedres.

Kilder: Modeva og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek