Tidligere mødtes man til fodboldtræning eller i motionscentret, når sundheden og fællesskabet skulle holdes ved lige. Nu tager mange i saunagus med andre samt en gusmester, hvor den står på sauna, koldt vand og æteriske olier.
Ulla Rebbe Jerslund, der er danmarksmester i showgus, bestyrelsesmedlem i Gusmesterforeningen og grundlægger af Just Sauna, fortæller, at hun har set en øget popularitet de seneste år.
- For mange handler det om at komme et sted hen, hvor man gør noget godt for en selv og kroppen, og det ikke handler om mobiltelefoner, alkohol eller andet, siger hun.
Typisk har folk hørt om saunagus fra venner eller bekendte, og har selv fået lyst til at prøve.
- Der har været et stort saunafællesskab i flere år, der virkelig går op i saunagus, men der er også kommet en ny gruppe til med flere yngre personer, der har fundet saunagus de seneste tre til fire år, siger hun.
Man ved ikke lægefagligt, hvilken effekt saunagus har på kroppen. Derfor deler man det op i effekten af henholdsvis sauna og inhalation af de æteriske olier.
Disse olier har bioaktive komponenter, som har forskellige indvirkninger på os, fortæller Charlotte Bech, der er privatpraktiserende læge og i flere år har beskæftiget sig med aromaterapi og æteriske olier.
- De bioaktive komponenter går direkte fra næsen op i hjernen og dels ned i lungerne, når man indånder dem. Fra lungerne kan de gå over i blodbanen og cirkulere rundt i kroppen. Det bliver dermed en terapi, da de indre organer bliver påvirket forskelligt alt afhængig af olien, siger hun.
Ulla Rebbe Jerslund mener dog ikke, at de æteriske olier har samme påvirkning i saunagusen.
- I aromaterapi får du en direkte inhalering af de æteriske olier eller direkte påføring på huden, hvor du i saunagus blander et par dråber op med vand eller is, samtidig med at du sidder i damp og i et rum med for eksempel 20 mennesker, siger hun.
Saunaens effekt er kun undersøgt i mindre samples, og der er derfor ikke videnskabelig evidens. Der er dog visse ens tendenser i de forskellige undersøgelser, fortæller Charlotte Bech.
- Når man går i sauna, så gør varmen, at man slapper af. Det gør, at blodkarrene udvider sig, og det giver en bedre blodgennemstrømning, hvilket også gør, at blodtrykket falder. Det er dermed gavnligt, hvis man er stresset eller har forhøjet blodtryk, siger hun.
Hun mener, at det er gavnligt for rigtig mange at gå i sauna, da det kan hjælpe kroppen.
- Sauna kan hjælpe på gigt, smerter i led og muskler, det kan gavne, hvis man har astma eller kronisk bronkitis, siger hun.
Der er ikke lavet undersøgelser af kombinationen af sauna og koldt vand. Men aktiviteterne er blevet undersøgt hver for sig.
- Jeg fraråder absolut at gå i sauna, straks i koldt vand og sauna igen. Overgangen øger dannelsen af adrenalin, hvilket er et stresshormon. Det er slet ikke sundt for kroppen, siger læge Charlotte Bech.
Disse overgange er kendt fra den finske tradition, men måske burde vi rette øjnene mod et af vores nabolande.
- I Tyskland har man tradition for, at man gradvist nedkøler og gradvist varmer op, så man undgår chokeffekten, siger hun.
Inden du hopper i saunagusen, skal du dog være opmærksom på visse forbehold.
- Jeg vil ikke anbefale at gå i saunagus, hvis man er gravid, fejler noget med hjertet, eller hvis man er en mand, der vil have børn, fordi saunaen kan forringe sædkvaliteten, siger hun.
/ritzau fokus/
