Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/12/2024 - 08:00

DR-stjerne afslører: I virkeligheden læser jeg til pædagog

Skuespiller Bebiane Ivalo Kreutzmann, der endnu en gang er med i DR's populære julekalender "Tidsrejsen", laver noget helt andet til hverdag.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Mille Mulbjerg Rothgardt, Ritzau Fokus

Hverdagen ligger langt fra de skrå brædder og en plads foran de rullende kameraer for julekalenderstjernen Bebiane Ivalo Kreutzmann.

Den 26-årige skuespiller læser nemlig til pædagog, og ved siden af studiet arbejder hun som pædagogmedhjælper.

- Jeg har altid elsket at arbejde med børn, fortæller hun.

Lige for tiden har Bebiane Ivalo Kreutzmann dog kortvarigt skiftet studiebøgerne ud med manuskriptet til dette års DR-julekalender, "Tidsrejsen 2".

Ti år efter, at den første "Tidsrejsen" udkom, spiller Bebiane Ivalo Kreutzmann endnu en gang Sofie i den populære julekalender, der ifølge DR blev set af mere end en million danskere tilbage i 2014.

- Jeg havde ikke regnet med det. Jeg havde lagt det helt bag mig og tænkte ikke, at der ville komme en to'er, så det var sjovt at få den mulighed igen, siger hun.

Karakteren Sofies plads i julekalenderen blev sikret, efter at Bebiane Ivalo Kreutzmann tilfældigt stødte på julekalenderens instruktør og hovedforfatter, Poul Berg, i en kø i Netto.

For Bebiane Ivalo Kreutzmann har det at lave en julekalender givet et tiltrængt afbræk i en svær tid med krige og kriser i verden.

- Det giver meget håb at få lov til at være i et univers, hvor alting ender godt, siger hun.

I den første "Tidsrejsen" var Bebiane Ivalo Kreutzmann sammen med skuespiller Hannibal Harbo i front for fortællingen.

Her spillede de over for rutinerede navne som Søren Pilmark, Karen-Lise Mynster, Lars Knutzon og Kurt Ravn.

Denne gang kommer julekalenderen lidt tættere på virkeligheden for Bebiane Ivalo Kreutzmann, for hun spiller nemlig lærervikar på den skole, hvor de de to nye hovedroller, Holly og Romeo, går.

Julekalenderen centrerer sig fortsat om en tidsmaskine, der gør det muligt at rejse frem og tilbage imellem årtierne.

Bebiane Ivalo Kreutzmann er ikke i tvivl om, hvad hun selv ville bruge en tidsmaskine til, hvis hun havde en.

- Jeg ville tage tilbage til den sidste jul, jeg havde med mine bedsteforældre. Det var, da jeg var ni år gammel. Det er det, jeg tænker på, når jeg tænker på jul, fortæller hun.

- Jeg ville generelt bare gerne rejse tilbage til tiden, hvor de levede, siger Bebiane Ivalo Kreutzmann.

Bedsteforældrene betød noget helt specielt for Bebiane Ivalo Kreutzmann.

De holdt sammen på familien, og de har givet hende en helt særlig kærlighed til julen.

- Jeg elsker jul. For mig er det jul, lige så snart Halloween er ovre, siger hun.

Julen med bedsteforældrene rummede helt særlige traditioner, der stammer fra Grønland, fortæller hun.

- Vi åbnede faktisk altid gaver om morgenen, fordi halvdelen af vores familie er fra Grønland, og det gør vi der.

Det var dog en helt traditionel julemenu, der blev serveret til juleaftenerne hos Bebiane Ivalo Kreutzmanns bedsteforældre, og i dag er den klassiske andesteg med brun sovs hendes livret.

- Det spiser jeg faktisk flere gange om året, tilføjer hun med et smil.

Bebiane Ivalo Kreutzmann kan ses i rollen som Sofie i "Tidsrejsen 2", der sendes frem til juleaften på DR1 klokken 19.30.

På DRTV kan dagens afsnit ses allerede fra klokken 06.00 om morgenen.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek