København, 14/03/2026 - 10:57
Moderaterne vil fremtidssikre dansk landbrug med grisefirepart
Lars Løkke Rasmussen har lørdag præsenteret Moderaternes vision for det danske landbrug ved et pressemøde.
Af: /ritzau/
Moderaterne foreslår, at en ny regering skal indkalde til en grisefirepart efter folketingsvalget med henblik på at fremtidssikre dansk landbrug.
Det fortæller partileder Lars Løkke Rasmussen lørdag ved et pressemøde på Gram Slot i Sønderjylland.
- Vi håber, at ideerne bliver taget positivt ned, så vi kan aflyse griseslagsmålet til fordel for et visionært arbejde, så alt er i balance, siger partilederen.
Fireparten skal involvere landbrugsparter, miljøorganisationer, fagbevægelsen og regeringen selv, lyder det.
/ritzau/




