Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/01/2026 - 10:33

Millionbøde til Saxo Bank for brud på hvidvaskregler

Saxo Bank har accepteret en bøde fra Finanstilsynet på 313 millioner for at have brudt hvidvaskreglerne.

Af: /ritzau/

Saxo Bank har accepteret at betale en administrativ bøde på 313 millioner kroner for at have overtrådt hvidvaskreglerne.

Det fortæller Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Bøden er en konsekvens af en inspektion, som blev foretaget i maj 2023. Her konstaterede Finanstilsynet, at Saxo Bank ikke havde indhentet tilstrækkeligt med oplysninger om sine kunder og heller ikke foretog den krævede løbende overvågning.

Det resulterede i 12 påbud, som sidenhen er lukket.

Der er i forbindelse med inspektionen ikke fundet tegn på hvidvask.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek