Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/02/2024 - 08:00

Undgå at lade natten lang: Disse vaner slider på mobilbatteriet

Der er masser af batterier i din hverdag, og hvis du vil passe godt på dem, er der enkelte ting, som du helst skal undgå.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Mange kan nok genkende frustrationen over, at mobiltelefonen med tiden bliver dårligere og dårligere til at holde strøm.

Men faktisk er det muligt at passe på sit batteri, så de problemer melder sig så sent som muligt.

Sådan lyder det fra Anders Solberg Jensen, der er forretningsleder på Teknologisk Institut.

Hvis du har hørt, at du ikke må klatlade din mobiltelefon - altså give den et lille skud strøm her og der - er det et forældet råd.

- Klatladning har været et problem med den batteritype, der har teknologien nikkel-metalhydrid, som var meget udbredt i 00'erne, siger Anders Solberg Jensen og fortsætter:

- Men i dag er det litium-ion-batterier, som dominerer markedet for genopladelige batterier i for eksempel mobiltelefoner, og dem kan man roligt klatlade.

Til gengæld er der andre potentielle problemer, som på sigt kan forringe batteriet og forkorte dets levetid.

Ifølge Anders Solberg Jensen er det værste, man kan gøre ved et litiumbatteri, at ophede det.

- Elektronikprodukter har typisk en sikkerhedsmekanisme, der gør, at opladningen afbrydes, når temperaturen når over en bestemt grænse, siger han.

- Men batteriets levetid falder stadig hurtigt, hvis det er varmt i længere tid.

Det betyder, at batteriet gradvist bliver dårligere til at holde på strømmen.

Anders Solberg Jensen peger på, at man ofte selv kan mærke, at mobiltelefonen bliver varmere, når man for eksempel spiller et spil på den eller streamer.

- Varmen fra direkte solskin i længere tid er heller ikke så godt, hvis man vil forlænge batteriets levetid, siger han.

Men det er svært helt at undgå, at batteriet bliver dårligere med tiden. Batteriet bliver nemlig slidt, både når det bliver brugt, og når det ikke bliver brugt.

Det fortæller lektor på Institut for Energi på Aalborg Universitet Erik Schaltz.

- Overordnet kan litiumbatteriets kapacitetstab opdeles i to dele. Den ene kaldes kalenderældning og dækker over, at batteriet bliver dårligere, når det efterlades ubrugt i længere tid, siger han.

Og det er også et af problemerne, som Anders Solberg Jensen peger på.

Hvis du har en mobiltelefon i en skuffe, som du ikke bruger til daglig, anbefaler han, at du finder den frem en gang imellem og tilslutter opladeren for at forlænge batteriets levetid eller sender mobilen til genbrug, såfremt den kan bruges igen.

- Den anden forringelse er forårsaget af almindelig brug og kaldes cyklusældning. Hver gang batteriet bliver af- og opladt, bliver det en lille smule dårligere, siger Erik Schaltz.

Selv om en mobiltelefon viser henholdsvis nul procent og 100 procent, sørger producenterne typisk for, at det teknisk ikke er muligt at aflade og oplade batteriet helt.

Men den begrænsning er ikke noget, man bemærker som forbruger, forklarer Erik Schaltz.

- I det omfang man kan overskue det i hverdagen, kan man selv med fordel forsøge at undgå, at batteriet bliver afladt til nul og opladt til 100 procent hele tiden, siger han.

Det er altså ikke godt for batteriet at ligge fuldt opladt med opladerstikket i hele natten. Det samme gælder for det store batteri i en elbil.

- Mange, inklusive mig selv, har den bærbare computer koblet til en dockingstation med batteriet 100 procent opladt hele dagen på arbejdet, og det er faktisk ikke så hensigtsmæssigt for batteriets levetid, siger han.

/ritzau fokus/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek