Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/05/2024 - 10:00

Din affaldssortering er en buffet for skadedyr

Skraldespandene, som danskerne sorterer affald i, bliver lynhurtigt grobund for alskens fluer og larver, lyder det fra skadedyrsekspert.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Forårsvarmen er på vej ind over Danmark. Og selv om høje temperaturer lige er sagen for mange danskere, slæber det også problemer med sig.

Affaldsproblemer. For høje temperaturer kombineret med danskernes affaldssortering giver gode vækstbetingelser for klamme skadedyr og insekter, advarer skadedyrsekspert.

- Du skal være meget opmærksom på, at der kan komme mange insekter, som formerer sig rasende hurtigt, lyder det fra Claus Schultz, der er er formand for Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer og teknisk chef i skadedyrsbekæmperen Rentokil.

Han peger på, at skadedyrene hurtigt bliver tiltrukket af lugte fra madvarer og plastbeholdere af organisk materiale, som eksempelvis plastbakker til kød og metaldåser med makrel.

- Det er ikke i alle kommuner, at låget kan lukke tæt. Blæser det op, og står skraldespandene i varmen og udsender gæring, så er bananfluer eksperter i at finde det. Og de formerer sig rigtig hurtigt, siger han og peger på, at også spyfluer og flæskeklannere tiltrækkes.

Her vil de så lægge æg i organisk materiale. Ifølge Claus Schultz lægger de mellem 300 og 500 æg per gang. Spyfluers æg, der blot klækkes til larver efter et døgn, er bedre kendt som maddiker, mens klannernes larver kaldes for klannerlarver.

Men du kan afhjælpe problemet, siger skadedyrseksperten, der anbefaler, at du finder haveslangen frem.

- Hver gang skraldespandene bliver tømt, så lægger du dem ned på græsset og spuler dem rene. Så undgår du den sump af væske, som godt kan opbygge sig i bunden, siger han.

Maddiker i skraldespandene er særligt et problem i sommermånederne, hvor varmen giver de bedste betingelser for skadedyrene.

- Det bedste råd er at komme affaldet i en pose, som lukker tæt, lyder det fra projektleder Carsten Hjort fra Arwos, som blandt andet varetager affaldsopgaver i Aabenraa Kommune.

- Du skal ikke fylde posen for meget, og det samme gælder for skraldespanden, for lukker den ikke tæt, er det nemmere for dyr at komme ind, siger han og peger på, at det selvfølgelig godt kan være svært at holde dem helt ude.

- Pas også på med bare at droppe en fyldt madaffaldspose ned i en tom beholder. Det kan den altså godt gå i stykker af, siger han.

Opdager du, at din skraldespand er beskidt, så sørg for, at den bliver gjort ren.

- Brug bare vand og ikke kemikalier. Det handler bare om at få den skyllet, siger Carsten Hjort.

Er det virkelig varmt, så anbefaler projektlederen, at du sætter dine skraldespande i skyggen.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek