Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/05/2023 - 04:30

SF og Radikale er imod anbefaling: Vil bevare 10. klasse

Kommission anbefaler at afskaffe 10. klasse og oprette en toårig ungdomsuddannelse. Partier er imod.

Af: /ritzau/

Muligheden for at gå i 10. klasse i kommunen eller på en efterskole giver et åndehul for skoletrætte unge, som de ikke kan få, hvis 10. klasse afskaffes.

Sådan lyder det fra SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.

Reaktionen kommer, efter at flere medier erfarer, at Reformkommissionen anbefaler at afskaffe 10. klasse, som vi kender den.

Som supplement skal der oprettes en ny toårig ungdomsuddannelse, hpx.

Anbefalingerne fra kommissionen bliver præsenteret samlet onsdag.

Jacob Mark kalder forslaget "tosset". Det gælder særligt i en tid, hvor mange unge mistrives og presses, og derfor kan se 10. klasse som "et åndehul".

- Der er jo en grund til, at der er så mange, som vælger en efterskole efter 9. klasse. Det er, fordi de simpelthen er blevet skoletrætte efter lang tid i folkeskolen.

- Nogle af dem har måske ikke lige knækket koden til at få venner, eller de har brug for at se, hvordan resten af landet ser ud, siger han til Ritzau.

Også De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, er imod forslaget om at fjerne muligheden for at tage 10. klasse:

- Det kan simpelthen ikke passe, at vi i forsøget på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, ødelægger resten af vores skole- og uddannelsessystem, siger hun i en skriftlig kommentar.

- Efterskolerne er noget af det fineste, vi har i Danmark. De giver unge muligheden for at være en del af et fællesskab og dyrke interesser.

- Det er vigtigt især i en tid, hvor alt for mange unge mistrives.

Uddannelsen står ifølge Politiken for "højere praktisk eksamen". Den skal ifølge avisen kombinere klassisk bolig undervisning med praktiske fag.

På efterskolerne skal 10. klasse omdannes til et slags højskoleår for unge uden pensum og eksamen. Imens skal det stadig være muligt at komme på efterskole i 9. klasse.

Kommissionens anbefalinger kommer, på baggrund af at der bredt politisk er et ønske om at sikre, at en større andel af unge tager en erhvervsuddannelse.

I dag er det 20 procent af de unge ifølge Jyllands-Posten, der vælger den vej. Derimod vælger størstedelen fortsat gymnasiet.

Før de gør det, er der dog mange, som vælger et år i netop 10. klasse.

Ifølge Berlingske søger 52,2 procent af eleverne i 9. klasse om at tage et ekstra skoleår. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Bliver forslaget til virkelighed, vil de unge, der i fremtiden vælger en hpx, først efter to års undervisning i boglige og praktiske fag skulle vælge faglig specialisering.

Samtidig får de unge med en hpx-uddannelse mulighed for senere at læse videre - for eksempel på en professionsbachelor eller en erhvervsakademiuddannelse.

Men ifølge Jacob Mark er hovedproblemet ikke, at man vil oprette en ny ungdomsuddannelse:

- Hvis man nu bare oprettede en ny uddannelse, uden at lukke 10. klasse, ville jeg da lytte. Men jeg er stadig skeptisk, fordi vi har rigtig mange gode uddannelser i Danmark.

- Problemet er, at man har udsultet mange af de uddannelser. Jeg vil hellere investere i de uddannelser, vi kender og gøre dem endnu bedre end at oprette nye linjer, som folk ikke kan forstå, siger han.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek