Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 02/08/2023 - 10:24

Stridende Hollywood-parter mødes første gang efter måneders strejke

Fredag holdes første møde mellem Hollywoods manuskriptforfattere og filmstudier, siden strejke brød ud i maj.

David Mcnew/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Strejkende manuskriptforfattere i Hollywood og de store filmstudier er blevet enige om at samles om et bord fredag og tale sammen.

Det er det første møde mellem de stridende parter siden maj.

Det oplyser The Writers Guild of America (WGA), der er manuskriptforfatternes fagforening, ifølge The Hollywood Reporter.

Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP), der er underholdningsselskaberne organisation, havde taget initiativ til mødet.

AMPTP er repræsentant for over 350 amerikanske filmproducenter og -studier. De forhandler på vegne af mediegiganter som Netflix, Amazon og Disney.

- Vi bestræber os fortsat på at finde en vej, der fører til gensidigt fordelagtige aftaler med begge fagforeninger, lyder det fra en udtalelse fra AMPTP.

Med begge fagforeninger henvises der til WGA og så også til SAG-AFTRA.

SAG-AFTRA er Hollywood-skuespillernes fagforening. Fagforeningen repræsenterer 160.000 skuespillere - fra de største stjerner til ukendte statister.

Skuespillerne sluttede sig til strejken i begyndelsen af juli.

Begge faggrupper har kæmpet for at få mere i løn. Der har også været bekymringer om studiernes brug af kunstig intelligens til at skabe manuskripter.

Både skuespillernes og manuskriptforfatternes fagforening mener, at underholdningsindustrien har ændret sig markant, i takt med at streaming er blevet dominerende.

Samtidig mener de, at deres arbejde udfordres af kunstig intelligens, hvis evner hele tiden udvikler sig.

Unavngivne kilder fortæller det amerikanske medie Deadline, at det reelle arbejde lige nu udføres af advokater, som forsøger at sikre rolige rammer at forhandle i.

I meddelelsen fra WGA, som er blevet delt med foreningens medlemmer, lyder det:

- Som vi har sagt før: pas på rygter. Når der er vigtigt nyt, hører I det direkte fra os, skriver de til medlemmerne.

Man skal tilbage til 2007-2008 for at finde den seneste strejke, WGA har holdt.

Den varede præcis 100 dage, skriver Deadline.

På det tidspunkt, hvor film- og tv-landskabet så meget anderledes ud og ikke var domineret af streaming, talte ingen om kunstig intelligens.

Den nuværende forfatterstrejke, som omfatter omkring 11.500 manuskriptforfattere, har ført til aflysninger af nye serieafsnit, forstyrret produktionen af tv til efteråret og standset arbejdet med store Hollywood-film.

Blandt serier, der er blevet forsinket på grund af strejken, kan nævnes HBO's "The Last of Us" og Disneys Star Wars-serie "The Mandalorian".

/ritzau/

København, 30/10/2024 - 20:04

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes også Erik Clausen, som hun sender en tak til. Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst, skriver hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at til trods for at hende og Clausen ikke altid var enige, var hun aldrig i tvivl om det "bankende hjerte og omsorgen for de udsatte".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 17:47

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

FAKTA: Sylt patisson og butternut

* Lav nemt syltede græskar, der kan spises som tilbehør til varme retter efteråret og vinteren igennem.

* Skær for eksempel butternutsquash eller patisson-græskar ud i tynde skiver.

* Bland en tredjedel eddike, en tredjedel vand og en tredjedel sukker i en gryde, og kog det op.

* Hæld græskarstykkerne i et patentglas, og hæld syltelagen over - den må ikke være kogende. Lad det stå og trække i 14 dages tid.

* Hvis du har en vakuumpakker, kan du alternativt vakuumpakke det og have det klart samme dag.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

Kreer smagfulde efterårsretter med græskar

Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Græskarsæsonen er over os, og de kæmpestore bær gør sig godt i både det salte og søde køkken.

Runde, aflange, store og små, glatte og nubrede, orange, grønne og gule.

Efterårets græskar findes i et væld af varianter, og de er i den grad lige til at spise, lyder det fra Lasse Zacho Andersen, der er kok og køkkenchef på Restaurant Gaia på Vejrø Resort ved Lolland.

- Græskar gør sig godt i både det søde og i det salte køkken. Derudover har de utroligt flotte farver, og smagen kan både være tung og let, afhængigt af, hvilket græskar man bruger, siger han.

Samme begejstring sprudler hos Thomas Rønsch Toftdahl, der er faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Jo mere græskar, jo bedre!, siger han.

1) Tandløbende tærter.

Thomas Rønsch Toftdahl ynder at lave salte tærter af græskarsorten butternutsquash.

Placér en almindelig mørdej i en tærteform. Læg nu skiftevis et lag af tynde skiver butternutsquash og tynde skiver løg, indtil formen er fyldt op.

Toppen pensles med smeltet smør, og til sidst rives parmesanost ud over. Tærten bages nu i 20 minutters tid ved 190 grader varmluft.

- Det er helt fantastisk nemt og sundt og fuldstændig smagfuldt. Det er sådan en nøddeagtig, vintervarm og mørk ret, uden at den er tung at spise, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Lasse Zacho Andersen bager gerne en sød græskartærte. Her benytter han sig også af en mørdej, som han fylder ud med græskarpuré.

- Den er dejlig efterårsagtig med sin flotte orange farve og den lidt tunge smag, siger han.

Puréen laver han ved at skære et hokkaidogræskar ud i tern, som strøs med sukker og bages i ovnen, til de er møre.

Herefter blendes de - eventuelt med et æg - og smages til med sukker. Fordel nu puréen på mørdejen, og bag tærten i ovnen i cirka 45 minutter ved 180 grader.

Servér med lidt creme fraiche eller flødeskum til.

2) Fyldige frikadeller.

Den aflange butternutsquash kan nemt forvandles til et fad lækre frikadeller.

- De har en kødfuld konsistens, og så har de bare den der lækre smag af græskar, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Skræl butternutsquashen, og riv kødet til strimler, der blandes med en smule æg og mel, som du ville gøre, hvis det var almindelige frikadeller.

Form farsen til små runde boller, som du steger stille og roligt i lidt klaret smør på en pande.

4) Cremet kompot og praktisk puré.

I det søde hjørne fungerer græskar godt som hovedingrediens i en kompot.

- Det fungerer rigtig godt som tilbehør til ost, fortæller Lasse Zacho Andersen.

Skræl et hokkaidogræskar, og skær det ud i små stykker. Smelt 100 gram sukker i en gryde. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne, og karamellisér dem. Føj saft og skal fra en appelsin til blandingen plus en deciliter vand.

Kog græskarret, til det er mørt, og blend med en stavblender. Tilsæt de resterende græskarstykker, en stang vanilje og en stang kanel. Kog nu igen blandingen ved lav varme, til kompotten er tyknet let.

Køl ned, og servér til ostebordet.

Til varme retter kan du kaste dig ud i at lave en puré af enten butternutsquash eller pattison-squash, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Det er lækkert tilbehør til stegeretter som bøf eller en lækker lammeragout. Der er mange, der også spiser græskarpuré til fisk, fortæller han.

Du laver puréen ved at skære enten butternutsquashen eller pattison-squashen ud i tern, som du koger i mælk, til de er helt møre.

Blend dem herefter med en smule kogelage og en god klat smør, så konsistensen bliver helt glat. Krydr til sidst med lidt salt og peber.

- Du kan putte puréen i fryseren eller på patentglas i køleskabet. De holder længe, fordi der er meget sukkerstof i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek