Tessa har for længst etableret sig som en af de største unge stjerner på den danske musikscene med sange som "Ben", "Glo på mig" og "Blæstegnen".

Nu går der ikke længe, før man kan se den 27-årige danske rapper på en helt nye måde.

TV 2's kommende dramaserie "Løgnen" får nemlig premiere søndag 4. maj på TV 2 Play og 11. maj på TV 2. Her skal Tessa spille hovedrollen.

Det skriver tv-stationen i en pressemeddelelse.

Hun spiller over for Iben Hjejle i serien, der handler om social- og sundhedsassistenter.

Tessa spiller den utilpassede Sille, som modvilligt kommer i aktivering i et sosu-team.

Her møder hun den erfarne medarbejder Rie, som er spillet af Iben Hjejle.

Karakterne har to dybt forskellige personligheder, der bliver nødt til at samarbejde.

TV 2 beskriver det som en serie om magtmisbrug, omsorg og modet til at sige fra.

Ud over de to hovedrolleindehavere medvirker også skuespillerne Lars Ranthe, Zaki Nobel, Helle Dolleris, Stephanie León, Arian Kashef og flere andre.

"Løgnen" er skabt af manuskriptforfatter Karina Dam, der tidligere har været med til at skrive "Herrens veje", "Arvingerne" og "De standhaftige".

For Tessa, hvis oprindelige navn er Theresa Ann Fallesen, er det en måde at optræde på, som er helt anderledes, end det man er vant til at se.

Bedst kendt er hun for sine danske rapsange, som er blevet streamet millioner af gange, siden hun fik sit gennembrud i 2019 med debutsinglen "Snakker for meget".

I tv-serien skal hun som skuespiller stå over for en kvinde med betydeligt mere erfaring inden for faget.

Den 54-årige Iben Hjejle er blandt andet kendt for tv-serierne "Klovn", "Dicte" og "Anna Pihl" samt film som "Blinkende lygter", "Gamle mænd i nye biler" og "Mifunes sidste sang".

"Løgnen" udkommer med i alt seks afsnit fra premieren 4. maj på TV 2 Play og 11. maj på TV 2.

/ritzau/

209 millioner kroner i bibliotekspenge fordeles mandag mellem 10.226 forfattere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, hvis værker lånes på bibliotekerne.

Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sidste år toppede Bjarne Reuter listen for bibliotekspenge for 26. gang i træk. Men i år er han rykket ned på andenpladsen.

Øverst ligger forfatter Kim Fupz Aakeson, som debuterede i 1984 som børnebogsforfatter.

Han har siden skrevet mere end 150 bøger til både børn, unge og voksne - heriblandt "Vitello"-serien og romanen "Bådens navn".

I 1996 blev han uddannet som manuskriptforfatter fra Filmskolen og står bag manuskripter til film som "Den eneste ene", "En soap" og "Unge Astrid" samt tv-serierne "Bankerot", "Utmark" og "Huset".

Kim Fupz Aakeson får udbetalt 731.955,32 kroner i bibliotekspenge for både digitale og fysiske titler.

Der har i år sneget sig et nyt navn ind på top-10 over de modtagere, der får flest bibliotekspenge udbetalt.

På en tiendeplads ligger forfatter Jesper Wung-Sung. Han får udbetalt 652.892 kroner.

Mens Jesper Wung-Sung rykker ind på listen, rykker forfatter Jørn Jensen til gengæld ud.

Den online boghandel Saxo.com har over 900 titler forfattet af Jørn Jensen, der som lærer besluttede sig for selv at skrive egnet læsemateriale til de små klasser.

Efter Kim Fupz Aakeson og Bjarne Reuter kommer forfatterkendinge som Kenneth Bøgh Andersen, Kim Langer, Dennis Jürgensen, Josefine Ottesen, Maria Helleberg, Bent Haller og Lene Kaaberbøl.

Bibliotekspenge, også kaldet biblioteksafgiften, er en støtteordning til forfattere og oversættere.

I år er anden gang, at bibliotekspengene fordeles ud fra en såkaldt dynamisk model. Det betyder, at det er forholdet mellem fysiske og digitale udlån, der afgør, hvor mange støttekroner der gives til digitale bøger.

Tidligere har fordelingen været fast.

I år går 21,5 procent af bevillingen til digitale bøger, mens sidste års tal lå på 21,4 procent.

Bibliotekspenge for bøger fordeles efter et pointsystem, hvor litteraturtype, sidetal per titel, bestand af bøger samt fordelingsnøgle mellem primære og sekundære bidragsydere indgår som kriterier.

/ritzau/

* Hold afstand, og undgå ild i nærheden af tørre planter og andet, der kan brænde.

* Vær opmærksom på vindretning og vindstyrke.

* Vær opmærksom på børn og dyr.

* Vis hensyn, så røgen ikke generer naboen og omgivelser.

* Hold ild og gløder under opsyn, indtil alt er helt slukket.

* Hav vand i nærheden, så du hurtigt kan slukke, hvis det bliver nødvendigt.

Kilde: Beredskabsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Når foråret endelig banker på døren, er det et godt tidspunkt at give haven en opfriskning og gøre den klar til de kommende lune dage.

Det kan måske virke som en praktisk løsning at tænde op i et bål og brænde haveaffald eller andre former for affald i haven.

Men det er forbudt efter miljøreglerne, fortæller Mads Dalgaard, der er forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

- Haveaffald skal enten komposteres eller afleveres på genbrugspladsen, siger han.

I nogle kommuner er afbrænding af haveaffald dog tilladt sankthansaften. Tjek derfor de lokale regler i din kommune.

Hvis du beslutter dig for at tænde et bål i haven for hyggens skyld, skal du anvende tørt og rent træ.

- Man skal følge de forsigtighedsprincipper, der fremgår af afbrændingsbekendtgørelsen. Den sætter rammerne for blandt andet afbrænding, grill og åben ild, siger Mads Dalgaard og uddyber:

- Normalt er det tilladt at grille, tænde et bål i et lille fad og bruge en ukrudtsbrænder til at fjerne ukrudt.

Det fremgår af afbrændingsbekendtgørelsen, at afbrænding ikke ved røg eller på anden måde må "være til væsentlig ulempe for omgivelserne". Der er tilsvarende regler i ordensbekendtgørelse. Røgen må altså ikke genere andre.

- Åben ild kan være farlig. Derfor skal man sikre sig, at ilden ikke kan sprede sig. Man bør også have vand i nærheden, når man bruger åben ild, siger Mads Dalgaard.

Vind og vejr har også stor betydning for, om du bør og må tænde åben ild.

De senere år har der i perioder været afbrændingsforbud i flere kommuner for at forebygge brande, fordi naturen har været meget tør og letantændelig efter længere perioder med varmt og tørt vejr.

Du vil kunne se det på hjemmesiden brandfare.dk, hvis der bliver indført afbrændingsforbud.

- I hård vind må man ikke tænde bål. Og man bør altid være påpasselig med at tænde åben ild, hvis det blæser meget, og hvis det er meget tørt, siger han.

Ifølge Mads Dalgaard skal du desuden være ekstra forsigtig, hvis du bruger en ukrudtsbrænder.

Hvert år rykker brandvæsenet ud til flere hundrede brande, der skyldes ukrudtsbrændere. I de fleste tilfælde har branden været forårsaget af uopmærksomhed, viser tal fra Beredskabsstyrelsen.

- Her er det vigtige råd stadig at holde god afstand til bygninger og andet, der kan brænde. Desuden skal man tjekke, at man ikke efterlader gløder, og man skal have vand i nærheden, siger han.

- Man kan også overveje at anskaffe sig en ukrudtsbrænder, der ikke har en flamme. Der findes alternativer, som bruger damp eller varm luft.

/ritzau fokus/