Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Melbourne, 15/01/2022 - 07:14

Rune føler sig hjemme blandt verdenstoppen ved Australian Open

18-årige Holger Rune er fyldt med selvtillid før Australian Open-debut efter stærk sidste sæson.

Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Smilet er bredt og overskuddet stort hos den 18-årige tennisspiller Holger Rune, der de seneste dage har boet og trænet i Melbourne forud for Australian Open.

For selv om danskeren mandag debuterer som seniorspiller ved grand slam-turneringen som en af de yngste og lavest rangerede i feltet, så træder han alligevel ind på en af tennissportens største scener med følelsen af at høre hjemme.

Det skyldes ikke mindst en stærk sidste sæson, hvor teenageren skød op ad verdensranglisten i raketfart og gik fra nummer 473 til nummer 103 på et år.

- Det betyder vanvittigt meget mentalt. Det giver noget selvtillid og lidt mere ro, at man nu kan sige, at man er deroppe blandt nogle af de bedste spillere i verden, siger Holger Rune lørdag.

- Jeg har i et stykke tid følt, at jeg hører hjemme der, men før man er der, kan man jo ikke rigtig sige, at man hører hjemme.

Netop pladsen på verdensranglisten betyder, at danskeren i denne sæson udelukkende koncentrerer sig om at spille på mændenes ATP Tour, der er det højeste niveau.

For første gang i karrieren har Rune heller ikke skullet kvalificere sig til en grand slam-turnering, og derfor kunne han med ro i maven i slutningen af december tage til Australien for at deltage i et par opvarmningsturneringer.

Det har været godt givet ud, siger han, selv om det blev til et par nederlag undervejs.

- Jeg synes egentlig, min optakt har været god. Jeg spillede i Adelaide i to uger og vandt to kampe og tabte to, men jeg fik samtidig trænet godt, og jeg føler mig i god form.

- Jeg har det rigtig godt i kroppen, jeg bevæger mig godt og jeg er mentalt afslappet, så nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og gøre mit bedste, siger han.

Danskeren fortæller, at han forud for Australian Open har haft særligt fokus på at forbedre fysikken sammen med træner Lars Christensen, så han kan holde til de længere kampe ved grand slam-turneringen.

Ikke mindst efter at han ved sidste års US Open kæmpede med krampe, da han blev slået ud af verdensetter Novak Djokovic i første runde.

- Det er jo bedst af fem set nu, og det har jeg kun prøvet en gang mod Djokovic, hvor det godt kunne være gået bedre fysisk.

- Så vi har arbejdet meget på, hvordan jeg blandt andet skal blive bedre til at spare kræfterne mellem pointene og så give den fuld gas, når spillet er i gang.

På den mentale front har Holger Rune og hans træner især arbejdet med, at teenageren ikke skal blive for tynget, når tingene ikke går hans vej.

- Vi snakker om det til træning og specielt inden kampe, hvordan jeg skal gå ind og opføre mig, og hvad man siger på banen.

- Det kan for eksempel være at tage sig selv i ikke at blive for sur nogle gange. Efter et point kan man jo godt have lyst til at reagere, men ikke gøre det alligevel.

18-årige Holger Rune skal i første runde af Australian Open op imod sydkoreaneren Kwon Soonwoo, der er nummer 53 i verden.

Kampen skal spilles mandag lokal tid på et endnu ukendt tidspunkt.

Hvis Rune vinder, så venter vinderen af opgøret mellem canadieren Denis Shapovalov, der er seedet som nummer 14, og serberen Laslo Djere.

/ritzau/

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek