Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/09/2023 - 08:00

Flot plante er fatal for din have: Sådan bekæmper du den

Japansk pileurt udkonkurrerer alle andre planter, hvis den får lov. Derfor skal du reagere hurtigt, hvis den dukker op i din have.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Med sine tykke stængler og store frodige blade tager japansk pileurt sig smukt ud. Men den kønne staude gemmer på en overvældende styrke, der kan gå hårdt ud over dens omgivelser.

- Den kaldes for verdens værste invasive art, så det er rigtig slemt, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos den almennyttige forening Haveselskabet.

- Vi er desværre havnet et sted, hvor den er umulig helt at udrydde, men vi kan forsøge at forhindre, at den spreder sig, siger hun.

Problemet med japansk pileurt er, at den udkonkurrerer havens andre planter, hvis ikke du stopper den i tide. Derudover er den i stand til at vokse gennem beton og kan derfor ødelægge fundamenter.

- I England er der så store problemer med den, at det har negativ indflydelse på værdien af dit hus, hvis der står japansk pileurt på din grund, fortæller Louise Møller.

Er du så uheldig, at den gror hjemme hos dig, skal du indstille dig på en lang og sej kamp. Helt nyetablerede planter kan rykkes op med rod, men er der tale om en stor krabat, kan det tage mellem fem og syv år at få bugt med den.

- Her i Haveselskabet fraråder vi al brug af kemisk bekæmpelse, men japansk pileurt er en af de få plantearter, hvor vi anbefaler at bruge ukrudtsmidlet roundup, fordi skaden ved ikke at gøre noget eller bruge forkerte bekæmpelsesmetoder er større, lyder det fra Louise Møller.

Ifølge hende er det bedste, du kan gøre, meget forsigtigt at skære planten ned stængel for stængel. Alle stænglerne putter du i en pose og kører dem på genbrugspladsen, hvor de smides i småt brændbart.

De må endelig ikke havne i kompostbunken. Der skal nemlig ikke mere til end 0,6 gram stængel for at starte en ny plante.

- Den gror mange steder langs de danske motorveje, fordi den er blevet spredt, når folk er kørt af sted med planteaffald til genbrugspladsen, siger Louise Møller.

Når du har klippet planten helt ned, smører du den med roundup og dækker den til med en kraftig presenning, så den ikke får lys.

- Så venter man. Kig til det efter noget tid for at se, om der er kommet nye skud. Skær ned, hvis der er, pensl med roundup, og dæk igen med presenningen, råder Louise Møller.

Ønsker du ikke at bruge kemiske ukrudtsmidler, skal du gå mere tålmodigt til værks. Den tilgang abonnerer Signe Schrøder, der er selvstændig havekonsulent i vild natur, på.

- Sprøjtegift er skidt for havens vilde liv. Så det er bedst at udpine planten, siger hun.

Signe Schrøder anbefaler en tilgang, hvor du aldrig giver planten lov til at stikke hovedet op over jorden. Klip stænglerne ned, hver gang de skyder op.

- Hvis du kan, så slå den med græsslåmaskinen, lige så tit som du slår græs. Den kan heller ikke så godt lide skygge, så skyggeplanter som rød-el kan begrænse dens vækst.

Derudover foreslår hun, at du allierer dig med dine naboer, så I sammen kan sikre, at planten ikke spreder sig fra have til have.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek