Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/03/2023 - 10:00

FAKTA: Må kærligheden deles?

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* Som brudepar kan I ikke forvente, at jeres holdning til det, der må deles på de sociale medier fra brylluppet, stemmer overens med gæsternes.

* Tag derfor stilling til, om I skal lave nogle regler for, hvornår gæsterne eksempelvis må tage billeder eller optage video med deres telefoner.

* Meld klart ud inden festen, hvis I slet ikke ønsker, at billeder fra brylluppet florerer på de sociale medier.

* Meld også klart ud, hvis I ønsker, at der bliver delt en masse. Lav eventuelt et hashtag, så billederne nemt kan søges frem.

Kilde: Pernille Redder, forfatter til "Bryllupsbogen" fra forlaget Gyldendal.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek