Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/03/2026 - 18:32

Socialdemokratiet har brugt Birthe Kjærs kæmpehit uden tilladelse

Hverken Birthe Kjær eller hendes pladeselskab har givet S lov til at bruge "Vi maler byen rød".

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En række socialdemokrater, heriblandt statsminister Mette Frederiksen, har uden tilladelse benyttet Birthe Kjærs kæmpehit "Vi maler byen rød" på sociale medier.

Det er hun godt og grundigt utilfreds med, siger hun til TV 2.

- Jeg er forundret over, at de misbruger vores sang. Der burde jo sidde nogle mennesker på de poster, som kender reglerne. Ingen har spurgt, siger hun og tilføjer:

- Det er som om, de prøver at tage ejerskab over "Vi maler byen rød", og det hører ingen steder hjemme.

De opslag, hvor sangen indgår, er nu blevet fjernet, skriver TV 2. Birthe Kjær oplyser, at hun er blevet kontaktet af partiet og har fået en undskyldning.

Simon Kollerup og næstformand Mogens Jensen er andre socialdemokrater, som har benyttet sig af sangen.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek