Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Helsinki, 18/11/2024 - 19:56

Tyskland og Finland er dybt bekymrede over kabelbrud i Østersøen

Undersøgelse af kabelbrud mellem Finland og Tyskland er i gang. Også et andet kabel i Østersøen er beskadiget.

Heikki Saukkomaa/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tyskland og Finland erklærer sig "dybt bekymrede" over et brud på et undersøisk datakabel mellem de to lande.

I en fælles udtalelse forholder landenes udenrigsministre sig til, at et datakabel, som løber fra Helsinki til Rostock i Tyskland, stoppede med at virke mandag morgen.

Endnu er årsagen ikke klarlagt.

- Det faktum, at en sådan hændelse med det samme skaber mistanke om bevidst skade, siger meget om disse tiders omskiftelighed, står der i udtalelsen.

En undersøgelse er i gang, lyder det.

- Vores europæiske sikkerhed er ikke blot truet af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, men også af hybridkrig fra ondsindede aktører.

Også et datakabel mellem Sverige og Litauen er ramt af forstyrrelser. Det oplyser en teknologidirektør hos Telia til det litauiske public service-medie LRT.

Forbindelsen røg søndag morgen ved 10-tiden. Der er ikke større forstyrrelser af datatrafikken i Litauen, da der er flere andre kabler.

I Finland var det statslige dataselskab Cinia, som opdagede fejlen mandag morgen. Selskabet siger, at fejlen skyldes ydre påvirkning, men det vides endnu ikke, hvad årsagen er.

Antagelsen om ydre påvirkning skyldes, at kablet pludselig stoppede med at virke. Det oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Selskabet sagde tidligere, at det er for tidligt at sige, om der kan være tale om sabotage.

Kablet hedder C-Lion1 og løber fra Helsinki til Rostock i Tyskland. Det er 1173 kilometer langt.

Problemet påvirker - ligesom i Litauen - ikke umiddelbart internetdriften i Finland i større omfang, da der er flere kabler.

Cinias kommunikationsdirektør, Henri Kronlund, siger ifølge mediet YLE, at det sted, hvor skaden er sket, er øst for den svenske ø Ølands sydspids uden for de mest benyttede sejlruter.

Det finske sikkerhedspoliti Skypo oplyser, at det er for tidligt at afgøre årsagen.

Ifølge Skypo går omkring 200 havkabler årligt i stykker. Ofte er menneskelige fejl årsagen.

Sidste år blev flere kabler ødelagt i Østersøen - både telekabler og en gasrørledning.

Finsk politi har i sagen fra sidste år et kinesisk skib som hovedmistænkt. Skibet menes at have slæbt sit anker efter sig. Politiet har dog ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke sagt, om det tror, at det var en ulykke eller en bevidst handling.

Nord Stream-gasrørledningerne blev sprængt i 2022 i Østersøen nær Bornholm. Den sag er stadig under efterforskning af tyske myndigheder.

/ritzau/

Hiroshima, 25/04/2025 - 04:08

Kong Frederik lægger krans ved mindesmærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Her var han i Japans hovedstad, Tokyo, hvor han deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Torsdag var kongen med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Under tiltrædelsesbesøget er kong Frederik ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Ministrene deltager alle i forskellige aktiviteter under besøget i Japan.

Kong Frederiks besøg afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

Også i 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kongens første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 gik ligeledes til Japan.

/ritzau/

Læs Mere >>

Hiroshima, 25/04/2025 - 03:41

Kong Frederik lægger krans på mindemærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Besøget afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

FAKTA: Overskydende skat siden 2019

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

Millioner af danskere får skat tilbage: Derfor betaler vi for meget

Frank May/Ritzau Scanpix

Mange danskere betaler bevidst eller ubevidst for meget i skat. De seneste tre år har den samlede overskydende skat været på over 25 milliarder kroner.

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek