Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Neuchatel, 06/07/2025 - 07:30

Realiteterne ramte Kühl i Arsenal: Jeg er glad for bumpene

Kathrine Kühl har fundet tilbage på sporet i Roma og sætter pris på den udfordrende tid i storklubben Arsenal.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Talentet var åbenbart i en tidlig alder, og allerede som 17-årig fik Kathrine Kühl i 2021 debut for A-landsholdet.

I januar 2023 blev FC Nordsjælland skiftet ud med en af verdens største klubber på kvindesiden, Arsenal, og fremtiden tegnede umiddelbart lyst for den EM-aktuelle midtbanetekniker.

Men i London-klubben forsvandt spilletiden og dermed den opadgående udviklingskurve.

- Jeg blev ramt af realiteterne i fodbold. Det går ikke kun opad. Efter at have spillet alle minutter i FC Nordsjælland ramte jeg nogle bump, og nu er jeg egentligt glad for de bump og min tid i Arsenal generelt.

- Jeg har lært, hvad der skal til for at overkomme modgang og slå igen, siger Kühl.

En forgæves kamp for spilletid i storklubben udløste et lejeophold i Everton og siden et permanent skifte til Roma i januar.

- Jeg fortryder ikke, at jeg tog til Arsenal i en ung alder, for det føltes helt rigtigt i maven. Var jeg taget til en anden klub dengang, havde jeg til gengæld helt sikkert fortrudt, at jeg ikke havde givet det en chance i Arsenal.

- Jeg har fået lov at snuse til toppen af poppen, og det er de færreste, der får lov til det. Heldigvis er jeg så ung, at halvandet år uden særlig meget spilletid i Arsenal ikke kommer til at betyde det store, hvis jeg nu spiller mindst ti år mere, siger Kühl.

Spilletid skulle der til, og den er kommet i Roma, hvor hun efter en tilvænningsperiode sluttede sæsonen af som stamspiller.

- Jeg er mega taknemmelig for, at Roma har grebet mig. Det er en stor klub, der spiller med i toppen og er i Champions League i næste sæson. Men mest af alt betød det noget, at de viste, at de virkelig ville have mig.

- Jeg føler mig værdsat, og det savnede jeg virkelig, da jeg var ude i kulden i Arsenal. Jeg har fået balance og tryghed tilbage i min hverdag, og jeg kan sagtens se mig selv være i Roma i mange år og forhåbentlig vinde trofæer med klubben.

Lørdag fejrede Kühl sin 22-års fødselsdag i schweiziske Neuchatel, hvor hun trods to tidligere slutrunder og 48 landskampe er EM-truppens yngste markspiller.

- Det er fedt at have lidt med i bagagen, men følelsen og glæden er sgu lidt den samme som første gang, jeg var med.

Hun er stadig ved at vænne sig til rollen som forbillede for en ny generation af unge piger.

- Jeg har aldrig haft plakater på værelset, men alle på landsholdet var forbilleder for mig, da jeg voksede op.

- Jeg mødte nogle af dem på fodboldskole, så dem spille på tv, og det var vigtigt for mig at vide, at fodbold var en vej, man kunne gå i fremtiden. Især da de fik sølv ved EM i 2017, var det en øjenåbner for mig.

- Det er meget surrealistisk selv at være en af de personer, som andre kan følge. Når der til træning kommer små piger hen med lys i øjnene, får jeg kuldegysninger, for jeg var selv en af dem for ikke længe siden.

Kühl så hele 0-1-nederlaget mod Sverige fredag fra bænken.

/ritzau/

Los Angeles, 07/07/2025 - 21:30

Pearl Jams trommeslager forlader bandet efter 27 år

Amy Harris/Ritzau Scanpix

Matt Cameron har "efter 27 fantastiske år" valgt at forlade Pearl Jam. Han fortæller ikke hvorfor.

Pearl Jams trommeslager, Matt Cameron, har valgt at sige farvel til bandet.

Det oplyser Pearl Jam mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Efter 27 fantastiske år har jeg taget mine sidste skridt ned ad trommestigen for det mægtige Pearl Jam, lyder det fra Matt Cameron.

Det fremgår ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade det amerikanske band.

Pearl Jam blev dannet i 1990 og har haft flere forskellige trommeslagere. I 1998 kom Cameron med i bandet og har været det indtil nu.

I opslaget udtrykker han "stor kærlighed og respekt" til sine nu tidligere bandmedlemmer for at invitere ham ind i bandet.

Der er tale om forsangeren Eddie Vedder, guitaristerne Stone Gossard og Mike McCready og bassisten Jeff Ament.

I opslaget holder de sig ikke tilbage med at hylde trommeslageren.

- Han har drevet de sidste 27 års liveshows og studieoptagelser for Pearl Jam. Det har været et utrolig vigtigt kapitel for vores gruppe, og vi ønsker ham altid alt godt.

- Han vil blive dybt savnet og er for evigt vores ven indenfor kunst og musik, skriver de fire bandmedlemmer.

Bandet nævner ikke, om der eventuelt er fundet en ny trommeslager som følge af Camerons exit.

Pearl Jam er kendt for sange som "Alive" og "Even Flow" og har gæstet Danmark flere gange.

I 2000 var Matt Cameron også med, da Pearl Jam spillede på Roskilde Festival, og ni personer omkom i forbindelse med koncerten.

Det var et pres blandt 50.000 publikummer, der betød, at flere personer blev mast og kvalt eller ikke kunne få luft foran Orange Scene, hvor det amerikanske band spillede 30. juni 2000.

Eddie Vedder kritiserede efterfølgende festivalen for ulykken og svor, at bandet aldrig ville optræde på Roskilde igen.

I bandets første udgivelse efter ulykken berørte Pearl Jam i flere sange tragedien med de ni personer.

Albummet "Riot Act" fra 2002 indeholdt blandt andet nummeret "Love Boat Captain", hvor man i teksten finder passagen: "Lost nine friends we'll never know, two years ago today".

I forbindelse med 25-året for hændelsen kaldte Roskilde Festival ulykken for "et af de mørkeste kapitler i festivalens historie" på sin hjemmeside.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 07/07/2025 - 21:08

Pearl Jams trommeslager forlader bandet

Amy Harris/Ritzau Scanpix

Matt Cameron har "efter 27 fantastiske år" valgt at forlade Pearl Jam. Han fortæller ikke hvorfor.

Pearl Jams trommeslager, Matt Cameron, har valgt at sige farvel til bandet.

Det oplyser Pearl Jam mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Efter 27 fantastiske år har jeg taget mine sidste skridt ned ad trommestigen for det mægtige Pearl Jam, lyder det fra Matt Cameron.

Det fremgår ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade det amerikanske band.

Bandet blev dannet i 1990 og har haft flere forskellige trommeslagere. I 1998 kom Cameron med i bandet og har været det indtil nu.

I opslaget udtrykker han "stor kærlighed og respekt" til sine nu tidligere bandmedlemmer for at invitere ham ind i bandet.

Der er tale om forsangeren Eddie Vedder, guitaristerne Stone Gossard og Mike McCready og bassisten Jeff Ament.

I opslaget holder de sig ikke tilbage med at hylde trommeslageren.

- Han har drevet de sidste 27 års liveshows og studieoptagelser for Pearl Jam. Det har været et utrolig vigtigt kapitel for vores gruppe, og vi ønsker ham altid alt godt.

- Han vil blive dybt savnet og er for evigt vores ven indenfor kunst og musik, skriver de fire bandmedlemmer.

Bandet nævner ikke, om der eventuelt er fundet en ny trommeslager som følge af Camerons exit.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/07/2025 - 11:00

FAKTA: Boligskatten bliver efterreguleret

* Boligejere har de seneste år betalt boligskatter på baggrund af foreløbige ejendomsvurderinger. Det skyldes, at de endelige vurderinger er blevet forsinket. Når du modtager en ny vurdering, vil din boligskat derfor blive genberegnet og eventuelt efterreguleret.

* I 2024 har du betalt skat af en foreløbig 2022-vurdering. I den kommende tid sender Vurderingsstyrelsen de endelige 2022-vurderinger ud, og det medfører, at boligskatten for 2024 bliver efterreguleret.

* Boligskatten for 2025 og 2026 bliver opkrævet på baggrund af 2024-vurderingen. Den er baseret på en indekseret 2022-vurdering. Det vil sige, at vurderingen er den samme som 2022, men der er taget højde for prisudvikling.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 07/07/2025 - 11:00

FAKTA: Klage over 2022-vurdering

* Hvis du som boligejer er uenig i den endelige 2022-vurdering, som Vurderingsstyrelsen er begyndt at sende ud, kan du klage.

* Du har tre måneder til at klage, og det koster 1200 kroner. Du får gebyret tilbage, hvis du får helt eller delvist ret.

* Vurderingen bliver kun ændret, hvis din klage fører til, at ejendoms- eller grundværdien påvirkes med mere end 20 procent.

* Klagen skal indgives på Skatteankestyrelsens hjemmeside.

Kilder: Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek