Fredag toner Mads Vad igen frem på skærmen i "Vild med dans" på TV 2.

Den tidligere professionelle danser skal være gæstedommer i aftenens program.

Dermed kan seerne se frem til et gensyn med den garvede Vild med dans-deltager, der ellers har meldt afbud til programmets allersidste sæson.

Til Ekstra Bladet fortæller Mads Vad, at han takkede ja uden at tøve, da han blev spurgt, om han ville vende tilbage til det glitrende studie for en stund.

- Vi har jo fået to børn herhjemme, så det gik ikke længere at være væk i tre måneder. Så jeg var jublende lykkelig, da TV 2 ringede og spurgte, om jeg ville være med som gæstedommer, så jeg kunne være bare lidt med igen, siger han.

Selv om Vild med dans-fans kender Mads Vad som danser, så er dommerrollen ikke uvant for ham.

I interviewet med Ekstra Bladet oplyser han, at han har været uddannet dansedommer i 15 år og har dømt flere nationale og internationale konkurrencer.

Det er dog første gang, han sætter sig bag dommerbordet i "Vild med dans", hvor de faste dommere i denne sæson tæller Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen.

Mads Vad har deltaget i "Vild med dans" 17 gange og har vundet programmet 2 gange - først med vejrvært Cecilie Hother og senere med bordtennisspiller Mie Skov.

Til daglig bor 41-årige Mads Vad med sin familie i Aarhus-forstaden Egå.

Herfra driver han sine egne danseskoler, som han også underviser på. Han er gift med Nana Strand, som han har to børn sammen med.

Fredagens udgave af "Vild med dans" er sæsonens kvartfinale. I alt skal fem par på gulvet og forsøge at danse sig videre til næste uges show.

/ritzau/

Kong Charles skal fredag bruge sin 77-års fødselsdag i Sydwales sammen med sin hustru, dronning Camilla.

Her skal de blandt andet mødes med den walisiske skuespiller Ruth Jones, som særligt er kendt for at være medforfatter og medvirkende i BBC-serien "Gavin & Stacy".

Det skriver BBC.

De skal mødes ved en reception på Cyfarthfa Castle i Merthyr Tydfil i det sydlige Wales. Det falder sammen med, at Cyfarthfa Castle også fejrer sit 200-års jubilæum.

Også andre kunst- og kulturpersonligheder vil ifølge britiske medier deltage ved receptionen. Der vil ifølge BBC også være en fødselsdagskage til ære for kong Charles.

Før kong Charles overtog tronen, var han prins af Wales.

Han blev Storbritanniens konge, da hans mor, dronning Elizabeth, døde i 2022.

Selv om kong Charles egentlig har fødselsdag i november, bliver han hvert år også fejret i juni.

Her fejres kongen med den årlige Trooping the Colour-parade, som er en traditionel markering af monarkens fødselsdag.

Det er ifølge det britiske medie The Standard en tradition, som kan spores tilbage til midten af 1700-tallet, hvor kong George II beordrede, at paraden skulle kombineres med hans fødselsdagsfejring.

Det britiske kongehus har været genstand for massiv opmærksomhed den seneste tid.

I slutningen af oktober besluttede kongen, at Andrew Mountbatten Windsor, tidligere kendt som prins Andrew, skulle have frataget sine titler.

Andrew Mountbatten Windsor er bror til kong Charles.

Det britiske kongehus vurderede, at det var nødvendigt at tage titlerne fra daværende prins Andrew, efter at han er blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten Windsor afviser fortsat anklagerne mod ham.

/ritzau/

* Julen er ikke kun hjerternes, men også forbrugets fest. Ifølge Danmarks Statistik lå detailsalget i december 2024 på 39,4 milliarder kroner - det dækker alt fra juleand til risalamande samt julegaverne under træet.

* December er hvert år den måned, hvor omsætningen topper. Det er især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger, der har travlt op til jul.

* Sidste år forventede danskerne i gennemsnit at bruge i alt 5870 kroner på julen ifølge en undersøgelse fra Nordea. Det var godt 300 kroner mere end året før. Størstedelen af pengene går til gaver.

* Ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse føler hver anden en eller anden grad af skam over juleforbruget. Otte procent gør det i høj eller meget høj grad.

Kilder: Danmarks Statistik, Coop Analyse og Nordea.

/ritzau fokus/

Julens stress og jag med gaveræs og et tårnhøjt forbrug er noget, der kan give de fleste sved på panden.

For nogle kan højtiden frembringe en decideret pengeangst, forklarer uvildig økonomisk rådgiver Carina Svendsen, der driver virksomheden Kend Dine Penge og er vært på podcasten af samme navn.

- Julen kan være et stort minefelt af triggere for økonomiske bekymringer. Og angsten er en helt reel følelse, som kan have flere årsager, siger hun.

Carina Svendsen definerer pengeangst ved, at du føler så meget frygt for din økonomi, at følelsen afholder dig fra at have et frit og naturligt forhold til dine penge.

Allerede før selve julen kan følelserne blive vækket, når de første kravlenisser og småkager begynder at dukke op i butikkerne.

- Så tænker du måske: "Åh nej, nu fik jeg heller ikke lavet den juleopsparing i år". Og så begynder skylden og skammen, hvor du føler dig bagud på point fra start, siger Carina Svendsen.

Og særligt hvis man har børn, kan man have en tendens til at overkompensere i et forsøg på at få overskuddet tilbage, fordi det ikke må gå ud over børnene, forklarer den økonomiske rådgiver.

- Så hvis dit barn har ønsket sig en Lego-borg til 400 kroner, og du finder den på tilbud til 250, vil du måske købe mere for de resterende penge.

- Men det er der ingen grund til, for børnene mærker ikke forskel. Og lige meget hvor meget vi ønsker det, kan vi ikke købe os til ro og fred indeni. Der er kun én vej, og det er ærlighed og at tage ansvar, siger hun.

Helt lavpraktisk anbefaler hun, at du går ind og kigger på, hvad du brugte i oktober, november og december sidste år.

- På den måde får du en fornemmelse af dit forbrug og kan justere dit budget derefter, siger hun.

Og så handler det om at skrue ned for forventningerne og forsøge at adskille dine følelser omkring økonomi fra, at det er jul.

- Se hellere, om du kan reflektere over, hvilke følelser der kommer op i dig, og gå til det med nysgerrighed i stedet for at være dømmende, siger Carina Svendsen.

Forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen har målt på julebudgetter i næsten 20 år. Og hun genkender, at økonomien fylder meget for mange.

- Vi spørger folk hvert år, hvor mange penge de bruger i julen. Og en tommelfingerregel er, at cirka en tredjedel af budgettet går til mad, juletræ og så videre, mens to tredjedele går til gaver, siger hun.

Hvis man ikke har så mange penge, er man nødt til at lave nogle planer og regler og rette sig efter dem - for eksempel ved at sætte et loft over prisen på gaver, lyder hendes råd.

- Det nytter ikke, at man lader sit gode hjerte løbe af med en. Der må man være lidt en hård banan, siger Ann Lehmann Erichsen.

Man kan også række ud til sit netværk og gå flere sammen om gaverne eller købe ting på tilbud for eksempel til Black Friday.

Og i forhold til julearrangementer og selve juleaften er der ingen skam i at foreslå et sammenskudsgilde, pointerer forbrugerøkonomen.

- Dem, der ikke har så mange penge, kan tage lidt billigere ting med som rødkål og kartofler, mens dem, der har lidt mere, kan tage and eller flæskesteg med. Og på den måde kan man egentlig få en meget fornuftig fordeling af udgifterne.

/ritzau fokus/