Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/03/2025 - 09:46

Julie Zangenberg indlagt med lungeinfektion

Den kendte iværksætter og skuespiller Julie Zangenberg oplyser, at hun har været i gode hænder, men stadig tager den med ro efter en lungeinfektion.

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

En lungeinfektion har ramt Julie Zangenberg.

Det oplyser den 36-årige iværksætter og skuespiller i et opslag delt på Instagram, hvori hun forklarer sit fravær på det sociale medie, hvor hun i skrivende stund har flere end 97.000 følgere.

- Jeg har været stille, da jeg - ligesom mange andre - har været syg. En lungeinfektion endte det ud i, som de gode folk på Rigshospitalet endte med at hjælpe mig med, skriver Julie Zangenberg og fortsætter:

- Jeg har taget den med ro og healer stadig. Er dog - som foråret - på vej tilbage. Tak for jeres søde beskeder og indtjekninger. Vi ses snart, slutter Julie Zangenberg opslaget.

Julie Zangenberg var kun 11 år gammel, da hun debuterede som skuespiller.

I 2002 fik hun sit helt store gennembrud som klatretøsen i filmen af samme navn.

Siden har Julie Zangenberg medvirket i serier, satireshows og endnu flere film. Men de senere år har hun dog hovedsageligt arbejdet med sit firma, Cozy, der producerer afslapningstøj.

Privat er hun gift med gourmetkokken Andreas Bagh, som hun har sønnen Leo på tre år med.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek