Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/09/2023 - 09:22

Dronning Margrethe giver kig bag kulissen i hemmelig Netflix-film

Dronning Margrethe har kreeret scenografi og kostumer til den nye Bille August-instruerede film "Ehrengard: Forførelsens kunst". Arbejdet kan nu ses på Netflix.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Det er dronning Margrethe, som har stået for scenografien og kostumedesignet i den nye Bille August-instruerede film "Ehrengard: Forførelsens kunst", der kan ses på Netflix fra torsdag 14. september.

Samtidig med premieren afslører streaminggiganten nu behind the scenes-filmen "Bag kulisserne på Ehrengard: Forførelsens kunst", som skildrer dronningens arbejde.

Hun har kreeret det visuelle udtryk i "Ehrengard: Forførelsens kunst" gennem decoupager. Udklip - det kan være fra aviser, blade og magasiner - som limes og herefter lakeres på for eksempel glas, papmaché eller karton. Og så har hun også tegnet kostumerne - fra kvindernes pufkjoler til mændenes uniformer.

- Det er svært at forklare helt, hvordan man gør. Men man finder ting her, og man finder ting der, siger dronning Margrethe blandt andet i filmen.

- Hvad er det for billeder, historien giver mig, når jeg læser den? Hvad ser jeg for mig, og så får man fornemmelsen af, at man går ind i en verden? Jeg ser det jo som et billede, lyder det videre fra den royale scenograf og kostumedesigner.

Omkring 40 af dronningens decoupager udstilles på Karen Blixen Museum på Rungstedlund nord for København fra 6. oktober i dialog med forfatterens fortælling om "Ehrengard".

Som en del af udstillingen "Forførelsens portræt. Dronningen sætter scenen til Ehrengard" vises også en række af regentens kostumeskitser til filmatiseringen og udvalgte kostumer.

Filmen "Ehrengard: Forførelsens kunst" er baseret på Karen Blixens "Ehrengard", et af forfatterens sidste værker.

Faktisk var det majestæten, som spurgte Bille August - for mere end 10 år siden - om han ville filmatisere romanen.

- Udgangspunktet har været, at vi skulle finde locations - steder - som på en eller anden måde lignede de miljøer, som dronningen har beskrevet i sine decoupager, fortæller Bille August blandt andet i "Bag kulisserne på Ehrengard: Forførelsens kunst".

- Det er klart, at sådan ser virkeligheden jo ikke ud. Men vi har fundet nogle steder, som har haft nogle elementer, som kunne bruges til det. Og så har vi måttet male og dekorere det på en måde, så det kom tilnærmelsesvis tæt på decoupagerne, og hvad vi så senere digitalt har arbejdet med.

Fortællingen udspiller sig i riget Babenhausen. Her bliver maleren og den selvbestaltede kærlighedsekspert Cazotte - spillet af Mikkel Boe Følsgaard - hyret af fyrstedømmets storhertuginde, i skikkelse af Sidse Babett Knudsen.

Cazotte skal hjælpe storhertugindens søn med at forføre, så han kan finde en prinsesse, som kan sikre riget en arving.

Det lykkes - lidt for godt - og en skandale er under opsejling.

Hofdamen Ehrengard, portrætteret af Alice Bier Zandén, er en af de udvalgte, som hyres til at slå ring om hemmeligheden. En standhaftig ung kvinde, som storhertuginden ikke øjner Cazotte nogen chance for selv at score. Så det indgår de et væddemål om.

Både "Ehrengard: Forførelsens kunst" og filmen om dronning Margrethes arbejde, "Bag kulisserne på Ehrengard: Forførelsens kunst", kan ses på Netflix fra torsdag 14. september.

/ritzau/

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 17:38

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek