Teheran, 23/06/2026 - 14:52
Skibstrafik i Hormuzstrædet er på det højeste niveau siden februar
Skibstrafik i Hormuz mandag svarede ifølge AFP til en tredjedel af trafikken, der går gennem strædet i fredstid.
Af: /ritzau/AFP
Skibstrafikken i Hormuzstrædet er på det højeste niveau, siden krigen mellem Iran, USA og Israel begyndte i februar.
Det viser data fra to skibsovervågningsfirmaer.
Mindst 37 fragtskibe passerede strædet mandag, viser data fra skibssporingsfirmaet Kpler, mens firmaet AXSMarine talte 42 skibe.
Begge dele er ifølge nyhedsbureauet de højeste tal siden februar.
- Dette er nok et af de tydeligste tegn indtil videre på foreløbig normalisering i trafikken, siger Mihail Todorov fra AXSMarine til nyhedsbureauet AFP.
Mandagens passager svarede til omkring en tredjedel af den trafik, der går gennem strædet i fredstid.
Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.
/ritzau/AFP




