Filmen "Se gennem aske" får ros for sin realistiske, ofte tåkrummende skildring af en ung mands hjertesorg og efterfølgende kaotiske tilværelse.

Det fremgår af anmeldelser fra Soundvenue, Filmmagasinet Ekko og Information.

Hovedpersonen Christian, som spilles af Rex Leonard, er 22 år og er stadig ikke kommet sig over sin ekskæreste, Aske, som afsluttede forholdet tre år tidligere.

I et forsøg på at flygte fra sine triste følelser lever Christian gennem sin telefon, blandt andet på datingapps og ved at gense videoer fra en mere lykkelig fortid med Aske.

Det skildrer instruktør Ludvig Christian Næsted Poulsen ved at bruge et greb i form af korte, håndholdte videoer optaget med hovedpersonens telefon.

Videoerne står i slående kontrast til Christians melankolske nutid, skriver Soundvenue.

- Det lyder trist, og det er det bestemt også.

- Men det er i høj grad også underholdende og sjovt at følge Christians kaotiske hverdag, ikke mindst fordi det unge skuespiltalent Rex Leonard leverer en forrygende, nuanceret præstation, som bør skaffe ham flere bærende roller i dansk film, lyder det.

Mediet giver filmen fem ud af seks stjerner.

Også Filmmagasinet Ekko roser Rex Leonard for skildringen af Christian, der er helt besat af Aske og i afmagt benytter sig af adgangen til hurtig, uforpligtende sex.

Men anmelderen synes, at der er for mange nye ansigter, der distraherer fra Christian.

- Man kunne have ønsket sig, at hans mest nedslående eskapader havde været skildret som en montage. Det havde levnet mere tid til at dvæle ved hans mest skelsættende møder, hans følelsesliv og tabet af uskyld i datingjunglen, lyder det.

Information giver ikke karakterer, men ville ønske, at filmen ville komme hurtigere til sagen. Christian flyder for meget rundt i det, som avisen betegner som eksistentielt dødvande, lyder det.

- Det er i denne del af filmen, der går for meget tid med at vise, hvordan Christian flyder rundt i sit eksistentielle dødvande, inden handlingen begynder at tage fart.

- Se gennem Aske virker som en langtrukken kortfilm, indtil et par rigtig dårlige beslutninger af Christian gør historien mere spændende. Gid, der var blevet brugt mere krudt på grumheden, skriver Information.

"Se gennem Aske" har premiere torsdag.

/ritzau/

Nye tjenester, der kan lave fulde musiknumre ud fra kunstig intelligens, kan risikere at æde store dele af den økonomi, som gør det muligt at leve af at lave dansk musik.

Det frygter musikrettighedsorganisationen Koda og musikselskabernes brancheorganisation, Ifpi, skriver de i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at en ulig konkurrencesituation mellem menneskeskabt musik og fuldt AI-generet musik kan føre til et milliardstort omsætningstab frem mod 2030, hvis ikke der kommer politisk handling.

Nicky Trebbien, der er juridisk og politisk direktør i Koda, fremhæver desuden, at AI-tjenester er trænet på danske musikskaberes ophavsretsbeskyttede musik uden tilladelse eller betaling.

- På den ulovlige baggrund har de bygget nogle tjenester, der kan generere musik, der er i direkte konkurrence med den selvsamme menneskeskabte musik, som er hele fundamentet for deres forretning, siger han i meddelelsen.

Ifpi og Koda henviser til en rapport, som konsulenthuset HBS Economics har udført for organisationerne.

Den viser, at hvis den nuværende udvikling inden for AI fortsætter, står dansk musik til et omsætningstab på cirka 6,9 milliarder kroner i årene frem til 2030.

Rapporten er et skøn baseret på estimater fra eksisterende undersøgelser om effekter af fuldt AI-genereret musik for musikindustrien i andre lande, hvorfor det er forbundet med usikkerhed.

Både Koda og Ifpi understreger, at organisationerne og musikbranchen ikke er imod brugen af kunstig intelligens.

Men ønsket fra organisationerne er, at man fremmer en ansvarlig udvikling.

Nick Trebbien mener derfor, at der er brug for politisk handling, så der bliver skabt "ordnede forhold i forhold til AI-tjenesterne".

Der skal ifølge organisationerne sikres klare spilleregler.

Blandt andet krav om tilladelse fra rettighedshavere og gennemsigtighed fra AI-virksomheder, når de bruger musik til at træne deres modeller.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil sikre, at AI's hastige udvikling ikke kommer til at gå ud over danske musikeres rettigheder.

- Danske musikere fortjener i den grad, at der bliver banket i bordet i Bruxelles. For det går ikke, at vores kunstnere ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af værker, rettigheder og kreativitet.

- Vi kan ikke vende udviklingen, men jeg vil gerne love danske musikere, at jeg kommer til at kæmpe for deres rettigheder, siger han.

Mandag modtog ministeren en længe ventet rapport med ti anbefalinger om ophavsret og kunstig intelligens, som en ekspertgruppe har arbejdet på siden juni 2024.

Han tager anbefalingerne med til Bruxelles, "hvor problemerne skal løses".

/ritzau/

* Ifølge Sex & Samfunds årsrapport er 20 procent af unge mellem 15 og 18 år enten utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop.

* 28 procent af pigerne er meget utilfredse eller utilfredse. Det samme gælder 11 procent af drengene.

* Omvendt svarer 69 procent af drengene, at de er meget tilfredse. Hos pigerne er det 41 procent.

* Tendensen til, at unge piger er mere utilfredse med deres kroppe, går igen på tværs af undersøgelser om børn og unges opfattelse af deres egen krop.

* Piger vurderer oftere end drenge, at de er for tykke. Blandt drenge er det derimod lidt mere udbredt at opfatte sig selv som for tynd.

Kilde: Sex & Samfunds "Uge Sex Rapport" 2025.

/ritzau fokus/

"Er du nu sikker på, at du skal have en is mere?". Den slags sætninger virker harmløse, men de kan sætte spor.

Mange børn vokser op med kommentarer om deres kroppe forklædt som omsorg.

Kropstankerne fylder også i skolen. En undersøgelse fra Sex & Samfund fra i år viser, at halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen.

Og over ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres kroppe eller udseende.

Som forælder har du magten til at ændre den fortælling, fortæller børnepsykolog og familierådgiver Charlotte Diamant.

- Generelt har forældre den grundlæggende opgave at se ind i barnet og ikke se på barnet. Det kan være svært, da det ofte bunder i en bekymring om, hvorvidt ens barn får nok grønt og sundt at spise, siger hun.

Prøv at have en afslappet holdning som forælder, medmindre dit barn har fået andet at vide af lægen eller sundhedsplejersken, lyder hendes råd.

Du bør desuden også tænke over, hvordan du taler om dig selv, siger Charlotte Diamant.

- Hvis du går rundt som mor og siger: "Åh, min mave er for tyk", så sender du et signal til dit barn om, at man ikke må være tyk, uddyber hun.

Og så er det vigtigt at lære ens børn, at vi ikke er ens, siger psykologen.

- Det lyder som en kliché, men hvis vi hylder diversitet og forskellighed som forældre, så giver vi også det videre, at man ikke dømmer andre.

Børn kan også have en opdragende rolle over for deres forældre.

- Det er okay at udtrykke: "Ej mor, det siger man altså ikke". Så mærker vi selv følelsen af at skamme os, siger Charlotte Diamant.

Når samtalen derhjemme falder på sundhed og tanker om kroppen, er det også en god idé at være lyttende og tage udgangspunkt i barnets oplevede virkelighed.

Det siger Christian Forsmann Christoffersen, der er vidensmedarbejder i Sex & Samfund.

- Som forælder kan man i samtalen med sit barn bidrage med et perspektiv på sundhed, som ikke fokuserer på udseende. Ved at flytte fokus væk fra udseende og i stedet over på, hvad kroppe kan, skaber man et mere positivt handlerum, siger han.

Et sundt forhold til kroppen, kost og motion er altid godt at give videre. Men et usundt forhold er ikke hensigtsmæssigt at give videre.

- Her kan der både være tale om spisevaner, som er usunde for kroppen, eller motionsvaner som for eksempel inaktivitet eller overdreven motion, lyder det fra Christian Forsmann Christoffersen.

Hos Sex & Samfund har man også stor opmærksomhed på, at sociale medier spiller en rolle for unges selvbillede og opfattelse af, hvordan kroppe bør se ud.

En undersøgelse fra februar viste, at 60 procent af unge mellem 15-29 år er enige i, at det er svært at leve op til de snævre kropsidealer, der findes på platforme som Instagram, TikTok og Snapchat.

- Som forælder kan man være den modvægt, som hjælper til med at give børn og unge et sundere og mere nuanceret syn på kroppe, siger Christian Forsmann Christoffersen.

Det kan du blandt andet gøre ved at tale om den redigerede og polerede virkelighed, som præsenteres på sociale medier.

- Tal med dit barn om, at billeder af kroppe, som er redigerede, ikke afbilleder virkeligheden, siger han.

/ritzau fokus/