København, 25/02/2026 - 15:29
Nye Borgerlige får folketingsmedlem som kandidat
Nye Borgerlige, der er uden medlemmer i Folketinget, har fundet en kandidat til valget, erfarer medier.
Af: /ritzau/
Ritzau erfarer onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.
Det er endnu ikke kendt, hvem det omtalte folketingsmedlem er.
Ritzau har ikke kunnet få bekræftet, om der er tale om en nuværende løsgænger eller et folketingsmedlem fra et andet parti.
Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.
/ritzau/




