Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/12/2024 - 09:00

Lån eller leasing: Det skal du vide om bilkøb

Læs her om dine forskellige muligheder og undgå økonomiske faldgruber, når du skal have finansieret dit næste bilkøb.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Når der skal købes en ny bil, vil det for de flestes vedkommende også betyde, at de skal finde en måde at finansiere købet.

Du kan typisk vælge mellem et billån med fast eller variabel rente eller leasing. Og det har betydning for din økonomi, hvad du vælger.

Det fortæller Daniel Brandstrup Slundt, som er biløkonom hos bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Et bilkøb er en stor udgiftspost for de fleste. Normalt skal man betale 20 procent af bilens pris i udbetaling, hvis man skal have et billån. Koster bilen 350.000 kroner, skal man altså betale 70.000 kroner i kontanter, siger han.

- Hos FDM anbefaler vi, at man betaler 20 procent i udbetaling. Desuden bør billånets løbetid ikke være længere end syv år.

Det vil nemlig give en økonomisk buffer, som kan afbøde, hvis bilen er faldet meget i pris, når den skal sælges eller erstattes.

Med andre ord er det en måde at undgå at blive teknisk insolvent. Det bliver man, når den resterende gæld er større end bilens værdi.

Om du skal vælge et billån med en fast eller variabel rente, afhænger lidt af dit temperament.

Det forklarer Jens Hjarsbech, som er cheføkonom i Mybanker, der blandt andet sammenligner priser hos de danske banker.

- Fast rente giver noget økonomisk tryghed, fordi man ved, hvilken udgift man kommer til at have. Der er ingen ubehagelige overraskelser, hvis renten stiger, siger han.

- En variabel rente ligger ofte lavere end den faste, men man løber den risiko, at renten kan stige. Så stiger udgifterne til lånet også.

Ifølge Daniel Brandstrup Slundt er det ikke altid godt, hvis et billån har en lavere rente, da det kan betyde, at stiftelsesomkostningerne er højere.

- Her er det vigtigt at huske, at det er renterne, der udløser skattefradrag, siger han.

Et gammelt råd er, at du ikke behøver at vælge bilforhandlerens finansieringspartner.

- Derfor bør man som minimum altid også indhente et tilbud fra sin egen bank og en bank mere, siger han.

Når du skal sammenligne lån, anbefaler han, at du kigger efter ÅOP, der står for lånets årlige omkostninger i procent. Du bør dog også være opmærksom på løbetid, fordi den påvirker ÅOP.

- Man bør desuden huske, at bilforhandleren ofte også skal have en bid af kagen, når der oprettes et billån, tilføjer Daniel Brandstrup Slundt.

Fordi en bilforhandler også kan tjene på, at der bliver oprettet et billån, vurderer han, at det giver mulighed for at forhandle. Du kan blandt andet prøve at få et sæt vinterdæk med i bilens pris.

Bankerne tilbyder typisk elbillån til særligt favorable priser, dels fordi de er interesserede i at styrke deres grønne profil.

- Renter på billån til elbiler ligger derfor ofte mærkbart under billån til benzinbiler. Det skal man helt klart tage med, hvis man skal købe en ny bil, siger Jens Hjarsbech.

FDM har på sin hjemmeside en vejledende bilbudget-beregner, der giver et overslag over, hvad det vil koste at anskaffe en benzin-, diesel-, el- eller plug-in-hybridbil.

En helt anden mulighed, når du skal have en ny bil, er at vælge leasing.

- Privatleasing er sjældent den billigste løsning, hvis man sammenligner det med at eje én bil i en længere periode, siger Daniel Brandstrup Slundt.

- Men en stor forskel med leasing er, at man løbende betaler for bilens forventede værditab. Når man ejer bilen, kommer den udgift først, den dag bilen skal sælges.

Fordi en bil typisk har det største værditab i de første to år, kan det hurtigt blive dyrt at skifte bil ofte.

Så hvis du har planer om at udskifte bilen hvert andet år, kan leasing være den billigste løsning, vurderer han.

/ritzau fokus/

København, 01/10/2025 - 19:35

Kongeparret tager imod 41 statsledere til grønlandsk torsk og tang

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary holder onsdag middag, hvor 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

Onsdag har Danmark været vært for et EU-topmøde, og aftenen rundes af med en middag på Amalienborg i København.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenens middag, der afholdes i anledningen af et møde torsdag i det europæiske politiske fællesskab (EPC).

Middagen afholdes i Christian VII's Palæ, og 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

De politiske gæster kan blandt andet se frem til en menu bestående af grønlandsk torsk, tang fra Kattegat og marsklam fra den danske vestkyst.

Det gælder blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom på den røde løber i selskab med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Antonio Costa, der også er blandt de inviterede.

Middagen er ikke en gallamiddag, men i stedet en mere uformel arbejdsmiddag uden ordener og diademer, som er normal kutyme ved en officiel gallamiddag i royalt regi.

Efter onsdagens EU-topmøde og middag venter et topmøde i EPC-regi torsdag, hvor rundt regnet 50 lande samles i Bella Center i København.

Det europæiske politiske fællesskab er ikke et EU-forum, men et forum for næsten alle europæiske lande.

Fællesskabet blev dannet i 2022 på initiativ af Frankrigs præsident som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Målet med EPC var primært at give Ukraine, der ikke er medlem af EU, muligheden for at mødes i et politisk forum med netop EU-landene.

Storbritannien, der heller ikke er med i EU, er også med i det europæiske fællesskab.

Mødet på dansk grund er det syvende møde i EPC's levetid. EU kommer dog til at være repræsenteret ved torsdagens møde i form af EU-præsident Antonio Costa.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/10/2025 - 19:12

Kongeparret tager imod 41 statsledere til grønlandsk torsk og tang

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary holder onsdag middag, hvor 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

Onsdag har Danmark været vært for et EU-topmøde, og aftenen rundes af med en middag på Amalienborg i København.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenens middag, der afholdes i anledningen af et møde i det europæiske politiske fællesskab (EPC).

Middagen afholdes i Christian VII's Palæ, og 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

De politiske gæster kan blandt andet se frem til en menu bestående af grønlandsk torsk, tang fra Kattegat og marsklam fra den danske vestkyst.

Det gælder blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom på den røde løber i selskab med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Antonio Costa, der også er blandt de inviterede.

Middagen er ikke en gallamiddag, men i stedet en mere uformel arbejdsmiddag uden ordener og diademer, som er normal kutyme ved en officiel gallamiddag i royalt regi.

Efter onsdagens middag venter et topmøde i EPC-regi torsdag, hvor rundt regnet 50 lande samles i Bella Center i København.

Det europæiske politiske fællesskab er ikke et EU-forum, men et forum for næsten alle europæiske lande.

Fællesskabet blev dannet i 2022 på initiativ af Frankrigs præsident som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Målet med EPC var primært at give Ukraine, der ikke er medlem af EU, muligheden for at mødes i et politisk forum med netop EU-landene.

Storbritannien, der heller ikke er med i EU, er også med i det europæiske fællesskab.

Mødet på dansk grund er det syvende møde i EPC's levetid. EU kommer dog til at være repræsenteret ved torsdagens møde i form af EU-præsident Antonio Costa.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/10/2025 - 08:00

FAKTA: Vær kritisk over for kunstig intelligens

* Tjek fakta. AI kan lyde overbevisende, men kan levere forkerte, forældede eller opdigtede svar. Krydstjek altid oplysningerne med andre, troværdige kilder.

* Vær kritisk over for bias. AI kan være præget af skævheder i data og give forudindtagede svar, for eksempel om køn, etnicitet eller politiske holdninger. Tag altid svarene med et gran salt.

* Pas på dine oplysninger. Indtast aldrig følsomme data som CPR-nummer, helbredsoplysninger eller bankinfo. Dine prompts kan blive gemt og brugt til at træne systemet.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 01/10/2025 - 08:00

AI-terapi: Tænk dig om når du efterspørger sundhedsråd fra chatten

Dado Ruvic/Reuters

Kunstig intelligens bliver i stigende grad brugt som digital terapeut og sundhedsrådgiver, men vær opmærksom, og stol ikke blindt på alt, hvad chatbotten siger.

Hvis du bakser med noget, der er svært at tale om, kan det virke oplagt at betro sig til en kunstig ven.

Men selv hvis en chatbot er god at støtte sig til, kan kunstig intelligens ikke erstatte læger eller psykologer - og du bør være varsom med, hvad du deler.

Det fortæller Thomas Hildebrandt, der er professor hos Department of Computer Science på Københavns Universitet.

- De her chatbots er programmeret til at finde den mest sandsynlige tekst som en forlængelse af det spørgsmål, du stiller den. Derfor kan det, den siger, virke meget reelt og give fin mening.

- Selve maskinen ved ikke selv, hvornår den siger noget sludder, fordi den ikke har nogen faglig kompetence for at kunne svare retvisende, siger han.

Et synspunkt, der deles af speciallæge Maria Krüger, som er næstformand og it-ordfører hos Dansk Selskab for Almen Medicin.

- En chatbot vil aldrig tilkendegive, at der er noget, den ikke kan svare på. Derfor finder den bare på noget, den selv mener, er rigtigt, og som passer ind i sammenhængen.

Hun fortæller også, at de AI-modeller, der bruges i øjeblikket, kan have tendens til at tale brugeren efter munden.

- Hvis en patient ikke har lyst til at tage til lægen, kan vedkommende ret let overbevise sig selv om, at det ikke er nødvendigt, fordi chatbotten let kan influeres til at understøtte den beslutning, siger Maria Krüger.

Men det kan også have den modsatte effekt. Det afhænger af, hvordan du formulerer dit spørgsmål.

- Skrækscenariet i sådan en situation er, at den siger noget helt forkert og faktisk giver anledning til at gøre dig mere utryg eller nervøs som resultat af det.

- Hvis du giver udtryk for, at der er noget alvorligt galt med dig, vil den formentlig give dig ret, fordi den er programmeret til at svare som forlængelse på spørgsmålet, siger Maria Krüger.

Ifølge Thomas Hildebrandt er det heller ikke ligegyldigt, hvem du frivilligt giver adgang til dine personfølsomme data.

Hvis du uploader din journal til en chatbot for at give en bedre indsigt i din lægehistorik, deler du samtidig dine oplysninger med nogle af verdens største virksomheder.

- De data, du deler, ender et sted og bliver sandsynligvis brugt internt af udviklerne. Dermed mister du kontrollen over, hvem der har adgang til dine personlige oplysninger, siger Thomas Hildebrandt.

Han mener, det er vigtigt, at man tænker sig om, når man interagerer med kunstig intelligens.

Udlevér ikke dine persondata, og forhold dig kritisk til det, der kommer retur.

- Tænk på samme måde, som hvis du spørger din nabo eller en tilfældig på gaden om et eller andet. Hav den sunde fornuft med, også selv om svaret lyder plausibelt.

- Hvis du er i tvivl om noget, der vedrører din sundhed, skal du henvende dig hos din læge eller en terapeut. Du kan godt bruge det som et supplement, men ikke som erstatning, siger Thomas Hildebrandt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek