Frederikshavn, 05/04/2026 - 07:56
DMI forventer storm i det nordligste Jylland
Tidligere har DMI varslet stormende kuling søndag i Nordjylland. Det er søndag ændret til varsel om storm.
Af: /ritzau/
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler søndag en storm i Nord- og Nordvestjylland.
Lokalt kan der komme vindstød af orkanstyrke.
Det fremgår af et opdateret varsel på DMI's hjemmeside.
Stormen er navngivet Dave af det britiske meteorologiske institut Met Office.
Tidligere har DMI varslet stormende kuling i kommunerne Thisted, Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn og Læsø.
Søndag er varslet ændret fra et kategori 1-varsel om voldsomt vejr til et kategori 2-varsel om farligt vejr.
Når DMI varsler farligt vejr, opfordres man til at være ekstra opmærksom, når man færdes ude.
Man skal også være forberedt på, at vejret kan forstyrre trafik og forsyning.
Varslet gælder fra søndag klokken 11 til søndag klokken 20.
/ritzau/




