København, 22/04/2026 - 14:53
Moderaterne møder op til forhandlinger efter flere dages tavshed
Røde partier har efterlyst Moderaterne under forhandlinger om at danne regering efter dages tavshed.
Af: /ritzau/
Moderaterne møder op til forhandlinger om at danne regering efter flere dage uden møder. Det bekræfter partiet over for Ritzau.
Klokken 17 møder forhandlere op på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig.
I løbet af dagen har venstrefløjen i form af SF, Enhedslisten og Alternativet været forbi til forhandlinger. Flere har undervejs efterlyst, at Moderaterne dukkede op til forhandlingerne, men partiet har været tavst.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er udpeget forhandlingsleder efter valget 24. marts.
Hverken rød eller blå blok fik et flertal, og Moderaterne fik de afgørende mandater. Partiet er dog modstander af at danne en regering på baggrund af Enhedslistens mandater og kræver økonomiske reformer.
Det er partierne på venstrefløjen modstander af, og derfor kaldes forhandlingerne svære.
De har foreløbig varet i fire uger, og der er ikke nogen deadline.
/ritzau/




