' /> '> Amerikansk topdiplomat er ankommet til Venezuela
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Caracas, 01/02/2026 - 03:54

Amerikansk topdiplomat er ankommet til Venezuela

Amerikansk chargé d'affaires er ankommet til Venezuela. USA's ambassade i landet lukkede i 2019.

Af: /ritzau/

Laura Dogu, der er leder for USA's diplomatiske mission i Venezuela, er lørdag ankommet til Caracas, der er hovedstad i det sydamerikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er netop ankommet i Venezuela. Mit hold og jeg er klar til at arbejde, skriver Dogu i et opslag på den amerikanske ambassade i Venezuelas konto på det sociale medie X.

Dogu blev sidste uge udnævnt til amerikansk chargé d'affaires i Venezuela. Hun har tidligere været amerikansk ambassadør i Nicaragua og Honduras.

USA lukkede sin ambassade i Venezuela i 2019.

I manglen på en amerikansk ambassadør er Dogu som chargé d'affaires den øverste leder af USA's diplomatiske mission i det sydamerikanske land.

I Caracas blev Dogu modtaget af Venezuelas udenrigsminister, Yvan Gil.

Gil skriver i en udtalelse på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge Reuters, at formålet med den amerikanske chargé d'affaires' besøg er at "udarbejde en køreplan for spørgsmål af bilateral interesse" og løse eksisterende overensstemmelser gennem diplomati.

USA havde ifølge Reuters på forhånd sendt en delegation til Caracas for at tage et kig på ambassaden, der stort set har stået tom de seneste seks år.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek