København, 18/08/2026 - 11:55
Svensk mesterklub køber dansk midtbanespiller
Mads Enggård tørner i de kommende år ud for den svenske mesterklub Mjällby.
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Den tidligere superligaprofil Mads Enggård skal fremover tørne ud for den svenske mesterklub Mjällby AIF.
Tirsdag meddeler klubben på sin hjemmeside, at 22-årige Enggård er blevet købt fri af den norske klub Molde, og at han har underskrevet en kontrakt frem til udgangen af 2030 med den sydsvenske klub.
Den tidligere danske ungdomslandsholdsspiller var tidligere betragtet som et stort talent i Randers FC, og efter en række gode præstationer blev han i sommeren 2024 solgt til Molde for cirka 20 millioner kroner, men siden er succesen udeblevet.
I sidste sæson var han udlånt til Vejle, som rykkede ud af Superligaen.
RITZAU




