Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Hjørring, 03/07/2026 - 17:13

Sættevogn med last for mere end en million blev stjålet i Hirtshals

På motorvejen ved Aalborg blev to rumænere anholdt og sigtet for at have stjålet sættevogn med værdifuld last.

Af: /ritzau/

I en sag om tyveri af en sættevogn på havnen i Hirtshals er to rumænske mænd fredag blevet varetægtsfængslet af Retten i Hjørring.

Sættevognen var lastet med måleudstyr til en værdi af 1,1 million kroner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Anholdelsen af mændene skete torsdag på motorvejen ved Aalborg på baggrund af en efterforskning, som en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi havde iværksat.

I udlændingekontrolafdelingerne i både den sønderjyske politikreds og i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi findes særlige grupper, som står for såkaldt proaktiv, det vil sige fremadrettet, efterforskning.

Jævnligt afsløres på den måde omrejsende kriminelle, der er kommet ind over grænsen.

I tidligere sager har det handlet om organiserede tyverier af for eksempel sprøjtemidler, kaffe og dyre biler.

I den aktuelle sag om den hollandsk indregistrerede sættevogn er de to sigtede mænd henholdsvis 37 og 39 år.

RITZAU

TjekDet - faktatjek