Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/02/2024 - 08:00

Undgå at gøre dig selv og dine gæster syge med din madlavning

Må du hakke grøntsager og skære rå kylling på samme skærebræt, hvis det hele alligevel skal i samme gryde? To eksperter giver dig svaret.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Et instagramopslag fra statsminister Mette Frederiksen den 25. februar 2024 skabte i den grad debat om god køkkenhygiejne.

Her havde en smilende statsminister nemlig lagt et billede op på det sociale medie, hvor hun var i gang med at lave mad med rå kylling og hakkede løg på samme skærebræt.

Det fik flere til tasterne, som mindede om vigtigheden i at holde de to ting adskilt, mens det ifølge andre var ligegyldigt. Det skulle jo alligevel i samme gryde.

Spørger du kokkeunderviser Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen, findes det rigtige svar et sted i midten af de to lejre.

- Man må aldrig blande grøntsager og råt kød. Rent fagligt er det et no-go, og reglerne er klokkeklare, lyder det fra kokkeunderviseren.

Han tilføjer dog, at der kan være noget om snakken med, at det hele ender i samme gryde.

- Man kan godt sige, at der ikke er noget galt med at hakke løg og kylling på samme skærebræt, men så skal løgene være helt rensede for eksempelvis jord og alt muligt andet, og stykkerne skal efterfølgende kommes i en gryde og varmebehandles.

- Jeg vil dog aldrig nogensinde gøre det, heller ikke hvis det skal i samme gryde og opvarmes alligevel. Kokkeeleverne får det også banket ind fra dag ét, slår han fast.

Ifølge Thomas Rønsch Toftdahl handler det om at skabe nogle gode vaner i køkkenet, når det kommer til hygiejne.

Han peger på, at hvis du har det på rygraden at holde tingene adskilt, kommer du ikke til pludselig skabe en sundhedsrisiko for dig selv en dag, du ikke lige tænker over det.

- Det kan være svært at vide, om eventuelle jordbakterier er vasket helt væk. Hold hellere tingene adskilt, så du er på den sikre side, og du ikke får det krydskontamineret, siger han.

Og netop at holde grøntsager og kød adskilt er også noget, som Thomas Bjarnsholt, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, praktiserer hjemme i sit køkken.

- Det er en god tommelfingerregel. Både når man laver mad selv, men især når man serverer mad for andre, siger han

Bakterieeksperten er enig med kokkeunderviseren i, at der som sådan ikke er noget problem i at hakke løg og kylling på samme skærebræt - så længe det opvarmes tilstrækkeligt.

- Det er, når delene bruges hver for sig, at der er et problem. Der kan være potentielle sygdomsfremkaldende bakterier i utilberedt kød, og grøntsager kan indeholde jordbakterier, siger han.

- Nogle jordbakterier er farlige for os. Nogle sporeformede af slagsen kan være sværere at komme af med igen, og det kan potentielt ende galt. Men de fleste af dem giver nok blot godt ondt i maven og diarré.

Ud over bakterier i maden skal du ifølge Thomas Bjarnsholt også være påpasselig med at have smykker og ringe på i køkkenet.

Her kan der nemlig gemme sig mange sygdomsfremkaldende bakterier.

- Vi ser det tit i madlavningsprogrammer, at deltagerne har ringe på. Tag dem hellere af, når du står i køkkenet.

/ritzau fokus/

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Peter Hesse Overgaard

* Peter Hesse Overgaard fylder 70 år til maj.

* Han er uddannet skuespiller fra Team Teatret i Herning.

* Han har været en del af dansk scenekunst siden 80'erne.

* Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i filmen "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984.

* Skuespilleren fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

* Privat er han gift med skuespiller og dramatiker Hanne Trolle.

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

Badehotellets hr. Aurland: Vi blev hånet lidt i starten

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard beskriver "Badehotellet" som noget helt usædvanligt og ekstraordinært.

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard var i et helt andet ærinde, da han var forbi producenten af "Badehotellet" for over ti år siden.

Bag producenten hang der et tre meter langt stykke papir med skitser på.

- Hvad er det?, spurgte Peter Hesse Overgaard og pegede på papiret.

- Jamen, vi skal i gang med en tv-serie, der hedder "Badehotellet", der skal foregå på et badehotel oppe ved Vesterhavet.

Peter Hesse Overgaard blev straks betaget.

- Jeg tænkte bare: "Hold da kæft, det kunne jeg godt tænke mig at være med i", genfortæller Peter Hesse Overgaard nu.

Det er mere end et helt årti siden.

"Badehotellet" fik premiere tilbage i 2013, og dengang var det slet ikke planen eller troen, at serien ville strække sig så længe.

Peter Hesse Overgaard var i Indien på premieredagen og læste anmeldelserne fra distancen.

- Jeg tænkte bare: "Det var det. Det skal der vist ikke laves mere af".

Spillestilen i "Badehotellet" var inspireret af lystspil, og det blev vurderet som karikeret og overspillet.

- Men så ringede producenten til mig dernede i Indien og sagde: "Ja, vi har ikke fået så gode anmeldelser. Men vi har haft et fantastisk højt seertal, og folk har været glade for det, de har set, så vi fortsætter". Og så tænkte jeg: "Det er skønt, sådan skal det være" og tog hjem, fortæller Peter Hesse Overgaard.

- Jeg tror også, der skete sådan en vi-skal-sgu-nok-vise-dem!, lyder det fra den 69-årige skuespiller.

I serien spiller han Hjalmer Aurland, der er kontorchef i Undervisningsministeriet og hver sommer ferierer ved Vesterhavet. Men han kan aldrig slippe arbejdet helt og hengive sig til strandstolen og har pakket sin radio med ned i kufferten for at følge med i verdens gang.

Han er så optaget af storpolitik, at han gennem de første sæsoner ikke opdager bedraget fra sin hustru, spillet af Cecilie Stenspil, der har en affære med Edward Weyse, en af hotellets øvrige gæster, spillet af Jens Jacob Tychsen.

Han ænser heller ikke stuepigen Otilia - spillet af Merete Mærkedahl - og hendes talrige tilnærmelser. De deler samme interesser, men hr. Aurland har kun bekymringer i hovedet.

- Vi kunne mærke publikumsbegejstringen, hvor vi kom og gik, og følte lidt, at nogle af anmelderne ikke rigtigt havde forstået, at der kom noget nyt - en ny måde at fortælle på - og det var meningen, at det var, som det var. Det var ikke en fejl. Det var helt overlagt alt sammen, siger Peter Hesse Overgaard.

- Det gav også et sammenhold på holdet, at vi sagde: "Det skal blive løgn! Vi skal nok vise, at det har en idé bag sig. Vi tror på det, og vi vil fortsætte for fuld kraft".

Peter Hesse Overgaard har heller ikke på noget tidspunkt overvejet, om han skulle stoppe i serien.

- Slet, slet, slet ikke, understreger skuespilleren.

- Vi blev jo hånet lidt i starten, også blandt kolleger, der syntes, at det her - "Badehotellet" - var da noget mærkeligt noget. Men det overkom vi, siger han.

- Når man går i gang, så går man jo bare 100 procent ind i det og giver den alt, hvad den skal have. Så det var ikke sådan, at vi blev glædesløse eller mistede modet - på noget tidspunkt. Det har jeg slet ikke følt.

Det er da også blevet til ti sæsoner, som er blevet hædret med flotte seertal og publikumsbestemte priser. Men nu lukker "Badehotellet", og Peter Hesse Overgaard har afsluttet en epoke i sin karriere.

- Det skulle jo komme. Men det er da lidt vemodigt. Det bliver det helt sikkert også her til april, hvor vi plejede at gå i gang, siger han.

- Det tror jeg, fordi det har været en usædvanlig god produktion og usædvanligt godt styret og tilrettelagt. Og så har vi været heldige at have så godt et hold af folk, der har været så glade for hinanden, både skuespillere imellem, filmholdet imellem og skuespillerne og filmholdet imellem, fortæller han.

- Det kan man jo også se ved, at der er så mange, der har været med i så mange år.

Skuespilleren, som fylder 70 år i maj, har været en del af dansk scenekunst siden slutningen af 70'erne.

Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984. Han fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

Derudover er Peter Hesse Overgaard efter årtusindskiftet kendt fra roller i serier som "Rejseholdet", "Arvingerne" og "Krøniken".

Hvad Peter Hesse Overgaard skal kaste sig over nu, ved skuespilleren endnu ikke.

- Nu er der en pause, og så må jeg se, hvad der kommer, siger han.

- Sådan har det jo altid været. Men det her kommer nok ikke igen med en produktion på ti år. Det tror jeg ikke. Det er helt ekstraordinært.

"Badehotellet" kan ses på TV 2 og TV 2 Play hver søndag.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Skærm dig mod pollen i hverdagen

* Luft ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften.

* Tør dit tøj indendørs eller i tørretumbleren i stedet for at hænge det udenfor.

* Brug solbriller og eventuelt en kasket for at begrænse mængden af pollen, du får i ansigtet.

* Skyl håret, inden du går i seng om aftenen, så du undgår pollen på hovedpuden.

Kilde: Astma-Allergi Danmark.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

Træt af pollen? Det skal du vide om allergivaccination

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Forår betyder pollen i luften, men du skal være ekstraordinært hårdt ramt, før det bliver relevant med en vaccination mod din allergi.

Næsen løber, øjnene svier, og du føler dig sløv og træt. Pollenallergi kan være en ret så irriterende forårsbebuder, men hvornår er det relevant for dig at blive decideret vaccineret mod den?

- Vores råd vil altid være, at du taler med din læge. Det er vigtigt, at der bliver udarbejdet en individuel behandlingsplan, lyder det fra Christine Højer Eriksen, der er sundhedsfaglig koordinator i patientforeningen Astma-Allergi Danmark.

- Symptomerne skal drøftes, også i forhold til hvordan de begrænser dig og påvirker din livskvalitet. Og ud fra det træffer lægen en beslutning om den rette behandling, uddyber hun.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige melder man om et stigende antal sager og henvendelser om tilskud til allergivaccinationer.

Om der er tale om en generel stigning i antallet af allergivaccinationer, har Charlotte Gotthard Mørtz, der er formand for Dansk Selskab for Allergologi og professor ved Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital, ikke nogen fornemmelse af.

- Men der er rigtig mange, der lider af allergi. Det er omkring 30 procent af vores population, der har høfeber eller helårsallergi, fortæller hun.

Hun råder dig, der er pollenallergiker, til at afprøve andre løsninger i samarbejde med din egen læge, inden du overvejer vaccination.

- Hvis du har milde og kortvarige symptomer, kommer det ikke på tale med allergivaccination. Men er der tale om moderate eller svære symptomer, hvor du har behov for fast behandling i længere perioder, kan man overveje det, siger Charlotte Gotthard Mørtz.

Hun peger på, at behandlingen af pollenallergi typisk består af en daglig dosis særlig næsespray med steroid og antihistamintabletter.

- Det er vigtigt, at man tager sin næsesteroid fast gennem pollensæsonen. Det virker ikke, hvis du kun tager det en gang imellem, understreger hun.

Oplever du stadig symptomer på trods af næsespray og antihistaminer, må du igen tage fat i din læge. Her vil du, hvis ikke det allerede er sket, blive grundigt undersøgt med blodprøver og priktest for at finde frem til, hvad det helt præcist er for pollen, du reagerer på.

Kommer vaccination herefter på tale, skal du indstille dig på, at processen bliver en lang en af slagsen.

- Behandlingen kræver, at man er vedholdende som patient, fordi den foregår over tre til fem år, hvor du hver sjette uge får en injektion. Man kan også få pillebehandlinger, hvor man skal huske at tage en pille hver dag i tre år, fortæller Charlotte Gotthard Mørtz.

Samtidig skal du gøre dig det klart, at du ikke kan regne med at blive totalt symptomfri, når behandlingen slutter.

- Men de fleste er rigtig glade for behandlingen og får en markant bedre livskvalitet. Desuden kan udvikling af astma forebygges, siger professoren og fortsætter:

- Man må dog ikke tænke, at man aldrig kommer til at mærke noget til sin høfeber igen. Man vil stadig kunne opleve milde symptomer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek