Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/05/2025 - 10:04

Rapport: Udlændinge risikerer ofte dårlige arbejdsvilkår i Danmark

Ud af 59.355 virksomheder risikerer 23,4 procent at udføre social dumping over for udlændinge, vurderes det.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Knap hver fjerde af de danske virksomheder, der har udlændinge ansat, vurderes at være i risiko for at udføre social dumping.

Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Social dumping kan eksempelvis betyde, at en udlænding får lavere løn end sine danske kolleger, eller at vedkommende generelt arbejder under dårligere vilkår.

Jan Hyld Pejtersen, der er seniorforsker hos Vive, anser andelen af virksomheder, der er i risikozonen, for at være relativt stor.

- Og vi kan se, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn og jo længere arbejdstid, de har i virksomheden, jo større er risikoen, siger han i en pressemeddelelse.

I rapporten har man kigget på 59.355 danske virksomheder, der har udlændinge ansat. Af dem er 23,4 procent i risiko for at udføre social dumping.

Risikoen vurderes at være størst i henholdsvis bygge- og anlægsbranchen, landbruget og hotel- og restaurationsbranchen.

- Der er også en tendens til, at der er større risiko for, at små virksomheder udfører social dumping end større virksomheder, lyder det i rapporten.

For at finde frem til konklusionerne er der blevet brugt en statistisk metode ved navn Random Forest.

Den fastsætter ikke det konkrete antal virksomheder, der udfører social dumping, men er i stedet med til at estimere en risiko.

Metoden forsøger ved hjælp at eksisterende data om påbud for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, skatteloven og udlændingeloven at male et generelt billede af risikoen.

Metoden bliver mødt af hård kritik hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der mener, at rapportens resultater er "dybt misvisende" og overdrevne.

- Den (metoden, red.) betyder eksempelvis, at hvis en virksomhed har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om straks at få styr på en ledning, som roder på gulvet på en af virksomhedens afdelinger, hvor der måske slet ikke arbejder nogle internationale medarbejdere, vil alle virksomhedens afdelinger over hele landet automatisk blive kategoriseret som værende i risiko for at udføre social dumping med alle dens internationale medarbejdere, siger Jacob Holbraad, der er direktør i DA, i en pressemeddelelse.

- Det siger næsten sig selv, at det er helt skævt.

/ritzau/

New York, 30/05/2025 - 22:16

Major Hot Lips fra "M*A*S*H" er død

Doug Pizac/Ritzau Scanpix

Loretta Swit var en af hovedkræfterne i "M*A*S*H", en af de mest succesfulde serier i amerikansk tv-historie.

Loretta Swit, som i over et årti spillede militærsygeplejersken "Hot Lips" - også kendt som major Margaret Houlihan - i den populære amerikanske tv-serie "M*A*S*H", er fredag død i en alder af 87 år.

Swit døde i sit hjem i New York City.

Hun formodes at være død af naturlige årsager, oplyser hendes presseagent, Harlan Boll.

Loretta Swit var en af hovedkræfterne i komedieserien om de amerikanske soldater i Korea-krigen, som blev en af de mest succesfulde og roste serier i amerikansk tv-historie.

Den rullede over skærmen fra 1972 til 1983.

Swit modtog to Emmy-priser for bedste kvindelige birolle og ti nomineringer for sin rolle som "Hot Lips" - en passioneret og hårdfør men også sårbar og patriotisk sygeplejerske med en karriere i hæren.

Hun medvirkede i næsten alle seriens mere end 250 afsnit, herunder også det sidste afsnit, der ved seriens afslutning i 1983 blev det mest sete afsnit i tv-historien.

Serien var baseret på virkelige oplevelser fra en hærkirurg, som skrev bogen "MASH: A Novel About Three Army Doctors" i 1968, samt Robert Altmans sorte komediefilm fra 1970 med samme navn.

Foruden Loretta Swit spillede skuespillere som Alan Alda og Mike Farrell nogle af seriens hovedkarakterer.

- Allerede mens vi optog, vidste vi, at det var noget helt særligt, sagde Swit i et interview med Fox News i 2017.

- Symbiosen, kammeratskabet, kærligheden og respekten vi havde for hinanden.

Ud over at være skuespiller var Loretta Swit også kendt som vegetar og dyreværnsaktivist.

Hun etablerede sin egen organisation, der arbejdede for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

New York, 30/05/2025 - 22:01

Major Hot Lips fra "M*A*S*H" er død

Chris Pizzello/Ritzau Scanpix

Loretta Swit var en af hovedkræfterne i "M*A*S*H", en af de mest succesfulde serier i amerikansk tv-historie.

Loretta Swit, som i over et årti spillede militærsygeplejersken "Hot Lips" - også kendt som major Margaret Houlihan - i den populære amerikanske tv-serie "M*A*S*H", er fredag død i en alder af 87 år.

Swit døde i sit hjem i New York City.

Hun formodes at være død af naturlige årsager, oplyser hendes presseagent, Harlan Boll.

Loretta Swit var en af hovedkræfterne i komedieserien om de amerikanske soldater i Korea-krigen, som blev en af de mest succesfulde og roste serier i amerikansk tv-historie.

Den rullede over skærmen fra 1972 til 1983.

Swit modtog to Emmy-priser for bedste kvindelige birolle og ti nomineringer for sin rolle som "Hot Lips" - en passioneret og hårdfør men også sårbar og patriotisk sygeplejerske med en karriere i hæren.

Ud over at være skuespiller var Loretta Swit også kendt som vegetar og dyreværnsaktivist.

Hun etablerede sin egen organisation, der arbejdede for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 30/05/2025 - 09:00

FAKTA: Når du køber brugte varer af private

Når du køber brugte varer af en privat sælger, anbefaler jurist Martin Bruun, at du indgår en aftale med sælger, der indeholder følgende:

* Hvad der købes.

* Hvad prisen er.

* Hvad produktet skal kunne.

* Hvilke elementer af produktet, der ikke virker.

* Hvornår produktet skal leveres.

* Hvordan produktet skal leveres.

* Om der er fortrydelsesret, og i så fald hvor længe den varer.

Kilde: Martin Bruun, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/05/2025 - 09:00

Kend dine rettigheder ved køb af brugte varer

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Når du handler hos en virksomhed, er du vant til at kunne reklamere eller returnere et produkt, hvis det ikke fungerer. Handler du brugt, gælder andre regler.

Hvis du har brug for en ny mobiltelefon eller et par pæne sko til en særlig lejlighed, kan du ofte spare en del penge ved at købe brugt.

Men hvilke rettigheder har man egentlig, hvis man ikke er tilfreds med det produkt, man har købt på et af sommerens loppemarkeder eller på en online salgsplatform for brugte ting?

Ifølge Martin Bruun, som er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, er der flere ting, man skal være opmærksom på, og det er ikke altid lige let at finde rundt i.

Når man foretager forbrugerkøb - altså med en virksomhed - har man via lovgivningen nogle forbrugerbeskyttelsesregler, der ikke kan tages fra en.

Og virksomheden kan ikke ikke lave en aftale med dig, hvor du fraskriver dig rettighederne.

Det gælder blandt andet 14 dages fortrydelsesret på onlinekøb, to års reklamationsret og leveringsdato.

Men man er kun forbruger, når man handler med en erhvervsdrivende.

Så man kan godt sløjfe de gængse rettigheder, når man køber af private, og de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler gælder kun, hvis parterne aftaler det.

Og her opstår en problematik.

- Når du handler på for eksempel Den Blå Avis eller på et loppemarked kan det være svært at vurdere, om man handler med en privatperson eller en erhvervsdrivende.

- For man ved ikke, om en person bare har stillet en bod op denne søndag, eller om han gør det hver eneste dag som en del af en forretning, siger Martin Bruun.

En udfordring ved køb på loppemarkeder er også, at det kan være svært at finde frem til sælgeren igen, hvis man er utilfreds med det købte produkt. Han anbefaler, at man altid anskaffer sig sælgers kontaktoplysninger.

Derudover kan det være svært at gennemskue, om den givne hjemmeside er sælgeren af produktet, eller om den bare formidler salget for en bagvedliggende privat sælger.

- Så når man køber af private, stiller det nogle højere krav til en som køber. Hvis rettighederne betyder noget for en, er man nødt til at aftale de her rettigheder, siger seniorjuristen.

Køber du noget i en tøjbutik, er du ikke forpligtet til at kigge nøje efter små fejl på varen.

Han påpeger dog, at der i flere private handler aftales, at det er "købt som beset", hvilket betyder, at køber erklære sig indforstået med produktets tilstand.

Og hvis man så senere opdager, at der er to store huller i ens nyanskaffede lædersko, så er det bare ærgerligt.

Gennem købeloven vil man altid være beskyttet, hvis den købte vare har mangler. Forskellen er bare, at hvis du reklamerer til en butik, så kan du tage det til Forbrugerklagenævnet.

Stejler en privat sælger over din reklamation, er du nødt til at gå til en domstol.

- Så selv om du har rettigheder, når du handler med private, er det mega bøvlet at håndhæve dem, siger Martin Bruun.

Så hvis produktet ikke har kostet det hvide ud af øjnene, orker man måske ikke at håndhæve rettighederne.

Er du i tvivl om, hvorvidt den vare, du overvejer at købe, virker, anbefaler han som udgangspunkt, at man holder sig fra den. Men er den lave pris alligevel en kende for fristende, bør du som minimum aftale dine rettigheder som køber.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek