København, 20/06/2026 - 17:34
Politi til stede ved naturbrand i Tisvilde Hegn
Nordsjællands Politi opfordrer til at søge væk fra området ved Tisvilde Hegn på grund af en naturbrand.
Af: /ritzau/
Nordsjællands Politi er lørdag til stede ved Tisvilde Hegn, hvor der er opstået en naturbrand.
Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.
- Hvis man er i nærheden, skal man søge væk fra området. Brandvæsen og politi er på stedet, lyder det fra Nordsjællands Politi.
Branden er cirka en kilometer nord for Asserbo Slotsruin.
Politiet oplyser ikke yderligere om, hvordan branden er opstået, eller hvor stort et areal der brænder.
/ritzau/




