Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/01/2024 - 10:00

Hold øje med ørerne: Høretab skader trivslen på jobbet

Din hjerne kommer på overarbejde, hvis du i dagligdagen kæmper med at fange, hvad kollegerne siger. Forening håber, at flere med høretab søger hjælp.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Din hørelse spiller en rolle for din trivsel på arbejdet. Derfor er det ifølge Høreforeningen afgørende, at du reagerer, hvis den vigtige sans begynder at svigte.

Ifølge rapporten "Høreproblemer i arbejdslivet", som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet for Høreforeningen, angiver hver femte erhvervsaktive dansker mellem 18 og 64 år, at de har problemer med hørelsen.

- Jeg tænker, at der må være nogle derude, der virkelig kæmper sig gennem arbejdsdagene med de høreudfordringer, siger Majbritt Garbul Tobberup, der er Landsformand for Høreforeningen.

Rapporten viser, at folk, der har en del vanskeligheder med at høre, hvilket er 2,2 procent, arbejder mindre end andre. Og det kan Majbritt Garbul Tobberup godt forstå.

- Når du har et høretab, bliver du meget træt, fordi du bruger meget energi på at høre, fortæller hun.

Samme pointe kommer fra Tine Eltang, der er audiologopæd hos Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, som tilbyder specialundervisning og specialrådgivning til mennesker med nedsat funktionsevne.

- Vi oplever, at mange bliver meget udmattede af hele tiden at skulle høre og forstå det, der foregår omkring dem, siger hun og tilføjer, at det samtidig skaber udfordringer, at høretab er et usynligt handicap.

- Mange oplever, at deres kolleger glemmer, at de ikke hører så godt, og det er ikke af ond vilje, men det kan være frustrerende.

Derudover opstår der nemt misforståelser, hvis du ikke tydeligt kan høre, hvad folk omkring dig siger. Og det kan ligeledes føre til frustrationer hos både dig selv og dine kolleger.

Er du en af dem, der har det sådan, har Majbritt Garbul Tobberup et klart råd:

- Gå til ørelægen og få tjekket hørelsen. Jo før, jo bedre. Jeg plejer at sige, at det ikke er en skam at høre dårligt, men det er en skam ikke at gøre noget ved det, siger landsformanden.

Tine Eltang gør klart, at du ikke behøver en henvisning fra din egen læge for at få en tid hos din lokale ørelæge.

- Hos ørelægen får du lavet en høreprøve, og så vurderer ørelægen, om der er tale om et høretab, og om det giver mening at afprøve et høreapparat.

Anbefales et høreapparat, er det bare om at sige "ja tak", understreger hun.

- Ubehandlet høretab kan godt hænge sammen med angst og depression, og nyere forskning viser, at der på den lange bane kan være en sammenhæng med demens, siger Tine Eltang og understreger, at det også giver en gevinst her og nu at få hjælp til hørelsen.

- Du er kognitivt på overarbejde, når du hører dårligt. Derfor kan du aflaste dig selv en hel del ved at få høreapparat eller andre hjælpemidler.

Problemet er dog, at høretab kan være skamfuldt, påpeger hun.

- Vi opfordrer altid til, at man er åben omkring sit høretab, men høretab er desværre stadig ret tabubelagt. Hvis kollegerne ved det, kan de bedre tage hensyn til dig, og du kan tage dig de rette forholdsregler og få hjælp.

Hjælpen kan du for eksempel få ved at kontakte din kommunes hørekonsulent. Alle kommuner herhjemme har nemlig en ansat tilknyttet, som står klar til gratis at rådgive borgere, der oplever høreproblemer på jobbet.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek