' /> '> Hop med på airfryer-bølgen og lav nem og hurtig mad
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/10/2023 - 08:00

Hop med på airfryer-bølgen og lav nem og hurtig mad

Airfryere er populære som aldrig før. Men hvad er det, de kan og ikke kan? Her får du en kyndig opsummering af de eftertragtede køkkengadgets' muligheder.

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Med en airfryer kan du lave mad stik imod Brødrene Prices anbefaling.

Uden rigeligt smør tilbereder den maden ved at lade varm luft cirkulere rundt.

En airfryer sammenlignes ofte med en frituregryde. Men i stedet for olie er det altså luft, der varmer maden op og skaber en sprød overflade.

Airfryeren er blevet enormt populær de senere år. Både på Pricerunner og Google Trends kan man se, at søgningerne er eksploderet. Og sidste år var airfryer det mest søgte tilbud blandt danskerne under Black Week.

Men hvad er det, den populære gadget kan? Og hvor kommer den til kort? Kogebogsforfatteren og kokkeunderviseren tager dig i hånden gennem det fagre nye airfryerland.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har brugt min stegepande i de seks år, jeg har haft airfryer, fortæller Britt Andersen.

Hun er forfatter til flere bøger om mad med airfryer, hvor "Airfryer grundbogen" er den seneste i rækken. Hun driver desuden en madblog og en facebookside, der har over 200.000 følgere.

Ifølge hende er det kun fantasien, der sætter grænser. Airfryeren bruger Britt Andersen til både at stege, bage og opvarme mad. Det kan være alt fra lune boller til en flæskesteg.

Kokkeunderviser hos Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl kan også få øje på airfryerens potentiale.

- Den er jo smart, når man ikke skal lave så store portioner. Også miljømæssigt er det bedre i forhold til at varme en kæmpestor ovn op, siger han.

Britt Andersen er enig.

- Airfryeren er både hurtigere og billigere i strøm. Man behøver faktisk slet ikke at varme den op. Og derfor plejer jeg at sige, at den er cirka 20 procent hurtigere i tid, fortæller hun.

Kokkeunderviseren ser også airfryeren som et rigtig godt alternativ til mikroovnen, når du skal opvarme maden fra dagen før.

- I mikroovnen bliver maden let slasket og kedelig, men i airfryeren får du en genopfriskning af stegefladen, fordi det er luft og ikke mikrobølger, man arbejder med. Den varme luft bruner og karamelliserer nemlig overfladen, siger han.

Når du så har lavet maden, er der jo altid den trælse rengøring. Den er dejlig nem og bekvem med en airfryer, lyder det fra Britt Andersen.

- De fleste udtagelige dele tåler faktisk at komme i opvaskeren, siger hun.

Ifølge Thomas Rønsch Toftdahl er airfryeren nemmere at rengøre end ovnen, fordi airfryerens bund har en teflonbelægning, som man kender fra stegepander.

- Vi kender alle sammen det med, at man har en ovn, der er fyldt med fedt alle steder, og så steger den ikke ens. Det kræver nogle krasse kemikalier at få den gjort ren.

Men inden du sælger alt i gamle køkkengrej, vil du måske også vide, hvad airfryeren ikke kan?

Både kokkeunderviseren og kogebogsforfatteren peger på størrelsen som airfryerens absolutte akilleshæl.

- Når man skal bage 30 boller, har man stadig brug for sin ovn, siger Britt Andersen.

Thomas Rønsch Toftdahl stemmer i.

- Den har heller ikke samme konveks, der giver ensartethed, som et stort ovnrum. Og jo mere ensartet stegning, der er på eksempelvis en steg, desto bedre er den. Der er airfryerens rum begrænset, siger han.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek