Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/06/2025 - 13:11

CBS dømt til at betale studerende efter bortvisning

Studerende blev bortvist efter at have inviteret til "en masse snav og body tequila". De får erstatning.

Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det kostede seks studerende fra Copenhagen Business School (CBS) en bortvisning, da de i 2019 stod bag en begivenhed, hvor de blandt andet inviterede til "en masse snav og body tequila".

Men Ombudsmanden vurderede i 2022, at CBS' bortvisning var ude af proportioner, og onsdag er skolen blevet dømt til at betale hver af de fire studerende 101.250 kroner.

Det fremgår af dommen, som Ritzau har fået oplyst af Retten på Frederiksberg.

De studerende blev bortvist fra skolen i ni måneder, og det medførte, at de kom et år bagud med studiet. De havde sagsøgt skolen, da de mente, at de skulle have erstatning for forsinkelsen.

De studerende var i august 2019 vejledere på et introforløb for nye studerende på bacheloruddannelsen HA Europæisk Business på CBS.

Et par uger efter afslutningen af forløbet inviterede de på Facebook til en begivenhed på klubben ARCH, som ikke var i regi af skolen.

- Går I også og venter på efterårsferien, så I endelig kan slappe lidt af? Så er det her luk røven arrangement ikke noget for jer. For hold kæft hvor skal den have en over nakken (!!).

- Vi har sørget for det bedste af det bedste, når vi i samarbejde med ARCH inviterer til 'Slutty Fall-Break", lød det blandt andet i opslaget.

De studerende inviterede til fri bar, "så drenge, gem kortet væk og få i stedet hældt en masse "gratis" alkohol på de piger, som I håber på at hive med hjem senere (eller toilettet, hvis det er det, man er til)."

Piger blev også opfordret til at finde den "mest nedringede trøje, korteste nederdel eller mest tætsiddende kjole frem".

Til sidst var opslaget signeret af "vejlederteamet".

De øvrige to studerende, som også blev bortvist, har ifølge DR Nyheder anlagt en anden sag, hvor de kræver 500.000 kroner hver.

/ritzau/

København, 07/06/2025 - 11:01

Elton John skal optræde til Bestsellers medarbejderfest

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Bestsellerfesten afholdes på Egeskov Slot på Fyn, hvor også Bruno Mars og Mø sørger for underholdningen.

Musikalske superstjerner som Elton John og Bruno Mars skal lørdag sørge for underholdningen til en medarbejderfest for ansatte i tøjkoncernen Bestseller.

Det oplyser Bestsellers kommunikationschef, Kasper Reggelsen, til Fyens Stiftstidende.

Bestsellerfesten afholdes lørdag aften på Egeskov Slot på Fyn.

Her kan medarbejderne også se frem til optrædener fra den danske sanger Mø samt Benson Boone, L'imperatrice og Lola Young.

Kommunikationschefen har til Århus Stiftstidende estimeret, at festen kommer til at have op mod 10.000 gæster.

Kasper Reggelsen ved ikke, hvad festen koster at afholde, men "det er da klart, at det koster noget", har han sagt til avisen.

Alle danske medarbejdere er inviteret til Egeskov Slot, mens ansatte fra kontorer i Tyskland og Spanien også sætter sig til bords til festen.

Bestseller står bag mærker som Jack & Jones, Vero Moda, Only og Selected.

Tøjkoncernen ejes af danske Anders Holch Povlsen og blev grundlagt i 1975.

Dermed kan Bestseller i år fejre 50-års jubilæum.

Selskabet havde i dets seneste årsregnskab fra oktober sidste år en omsætning på 35,6 milliarder kroner.

Det var et lille fald sammenlignet med 2023, men overskuddet voksede til gengæld og lød på 5,6 milliarder kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/06/2025 - 10:48

Elton John skal optræde til Bestsellers medarbejderfest

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Bestsellerfesten afholdes på Egeskov Slot på Fyn, hvor også Bruno Mars og Mø sørger for underholdningen.

Musikalske superstjerner som Elton John og Bruno Mars skal lørdag sørge for underholdningen til en medarbejderfest for ansatte i tøjkoncernen Bestseller.

Det oplyser Bestsellers kommunikationschef, Kasper Reggelsen, til Fyens Stiftstidende.

Bestsellerfesten afholdes lørdag aften på Egeskov Slot på Fyn.

Her kan medarbejderne også se frem til optrædener fra den danske sanger Mø samt Benson Boone, L'imperatrice og Lola Young.

Bestseller står bag mærker som Jack & Jones, Vero Moda og Only.

Tøjkoncernen ejes af danske Anders Holch Povlsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/06/2025 - 10:00

FAKTA: Slib haveredskaberne

* Når du er i gang med at slibe, kan du med fordel også give hækkesaksen en tur. Den skal kun slibes fra den ene side.

* Sakse, skovle og spader har også godt af en slibning. Det samme gælder hakkejern, hvor skæret dog er af hårdt metal, som er sværere at slibe.

* Du skal ikke kaste dig ud i at slibe den elektriske hækkeklipper. Det skal du overlade til en autoriseret fagperson.

* Har du en robotplæneklipper, bør du kontakte leverandøren for at høre, hvor ofte klingen skal skiftes.

Kilde: Ole Vedsted-Jakobsen, som er fagekspert inden for blandt andet teknik og vedligeholdelse hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/06/2025 - 10:00

Pust nyt liv i plæneklipperen med en slibning

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Din græsslåmaskine kan blive så god som ny, hvis du giver klingen lidt kærlighed. Og med et par nye vaner kan den holde sig pæn i længere tid.

Græsplænen er slået, og samvittigheden er god. Men da du lander i liggestolen og skal nyde synet af dit arbejde, kan du se, at græsset flere steder bare er lagt ned frem for studset.

Det er tegn på, at klingen er blevet sløv. Du behøver til gengæld ikke fare ud og investere i en ny maskine.

Du kan sandsynligvis klare ærterne med en slibning eller en ny klinge, fortæller Ole Vedsted-Jakobsen, som er fagekspert inden for blandt andet teknik og vedligeholdelse hos Videncentret Bolius.

- Personligt skifter jeg klinge hvert andet år. Den slår klart bedre, fordi skæret er bedre og dermed bliver det også mere ensartet, siger Ole Vedsted-Jakobsen.

Hvor ofte den skal slibes, afhænger af, hvor tit du kører over sten eller rammer en flisekant, da det slider på skæret. Men en god tommelfingerregel er at slibe den en gang om året.

Er klingen meget deformeret eller ødelagt, er det bedst at skifte den helt.

Når du skal slibe eller skifte klingen, er der en lille indledende udfordring. Du må nemlig ikke bare vende bunden i vejret på en plæneklipper, fastslår Ole Vedsted-Jakobsen.

- Der er olie nede i bunden - det skal der være - men maskinen kan ikke tåle, at den bliver vendt, for så løber det ud de forkerte steder, siger han.

Derfor må du i stedet vippe maskinen så meget som muligt. Tager du den op på et bord og vipper håndtaget, du normalt skubber med, til vandret, så plejer det at passe med en vinkel på omkring 45 grader.

Den optimale måde at slibe klingen er ved først at afmontere den. Bolten i midten er dog typisk spændt så hårdt, at du skal bruge en slagnøgle til at få den af.

- Det er sådan en, man bruger til at afmontere hjulene på bilen, og sådan en har de færreste. Man skal ikke begynde at prøve med en fastnøgle eller en svensknøgle. Dels er det meget svært, og dels skal man holde kontra på kniven, så man risikerer at skære sig, forklarer han.

Derfor vælger de fleste ifølge fageksperten at slibe klingen, mens den stadig er fastmonteret. Og det er også hans råd - selv om det gør slibningen lidt besværlig.

Slib med en fintandet fil, og vær tålmodig med arbejdet.

- Sådan en klinge er typisk ret deformeret ude på spidsen og på skæret. Den skal kun slibes fra den ene side, og man kan tydeligt se på skæret, hvordan den er slebet.

- Hvis den er meget deformeret, skal man sørge for at slibe lige meget i begge sider. Ellers ryster maskinen og ødelægger lejerne, forklarer Ole Vedsted-Jakobsen.

"En cowboymetode" er ifølge fageksperten at bruge en vinkelsliber. Det går hurtigt, men du risikerer også at tage for meget af.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek