' /> '> Medie: Libanon er ikke informeret om sjældent EU-topmøde med Israel
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Beirut, 16/04/2026 - 08:54

Medie: Libanon er ikke informeret om sjældent EU-topmøde med Israel

Ifølge USA's præsident skal ledere for Israel og Libanon mødes torsdag for første gang i flere årtier.

Af: /ritzau/

Libanon har ikke kendskab til et møde med Israel, som ifølge USA's præsident, Donald Trump, skal finde sted torsdag.

Det siger en libanesisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Embedsmanden står ikke frem med navn.

- Vi har ikke kendskab til nogen planlagt kontakt med den israelske side, og vi er ikke blevet informeret om det gennem officielle kanaler, siger kilden.

Donald Trump skrev tidligere på det sociale medie Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes.

Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

Det er uklart, hvilket møde for 34 år siden Trump henviser til.

I 1993 - for 33 år siden - blev der senest afholdt direkte, diplomatiske møder på højt niveau mellem Israel og Libanon.

Og man skal tilbage til 1982-1983 for at finde et eksempel på, at de øverste ledere for de to lande er mødtes. Det skete dengang i forbindelse med Israels invasion af Libanon.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek