Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 06/05/2023 - 17:01

BBC: Harry var ikke inviteret med kongefamilien på balkonen

Prins Harry forlod Westminster Abbey, inden kroningsceremonien var slut, skriver britiske medier.

Paul Childs/Reuters

Af: /ritzau/

Prins Harry deltog ved ceremonien, da hans far, kong Charles, lørdag blev kronet i Westminster Abbey.

Men ifølge medier som The Sun og The Telegraph forlod han ceremonien, inden den var slut.

Harry blev ifølge medierne set forlade Westminster Abbey, da kortegen begav sig mod Buckingham Palace, hvor det nykronede kongepar og deres nærmeste skulle vinke fra balkonen.

Den britiske tv-station BBC erfarer, at prins Harry ganske enkelt ikke var inviteret med på balkonen.

Den del af lørdagens kroningsceremoni var forbeholdt de kongelige, der stadig er en del af kongehuset.

Han spillede - i modsætning til sin bror, kronprins William - heller ikke nogen formel rolle ved ceremonien i Westminster Abbey.

Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, trak sig fra deres royale forpligtelser i 2020. Siden da har de rettet flere angreb mod det britiske kongehus.

Den 38-årige Harry er ikke blevet set offentligt med de kongelige siden udgivelsen af hans erindringsbog, "Reserven" tidligere på året. Heri var han stærkt kritisk over for sin far, sin stedmor, dronning Camilla, og bror, William, prinsen af Wales.

Forholdet mellem familiemedlemmerne siges at være forblevet iskoldt. Der var spekulationer om, hvorvidt prins Harry overhovedet ville deltage i kroningen.

Kilder har fortalt The Guardian, at prins Harry næsten udeblev fra kroningen af kong Charles, fordi den finder sted på en uheldig dato. Det er nemlig prins Harrys og hertuginde Meghans søns fødselsdag lørdag. Han bliver fire år.

Prins Harry ankom alene til kroningsceremonien. Meghan og parrets to børn valgte at blive hjemme i Californien.

En anden, der glimrede ved sit fravær på balkonen, var kongens ældste bror, prins Andrew.

Han er frosset ude af kongefamilien på grund af sin relation til den afdøde amerikanske rigmand Jeffrey Epstein.

Andrew var anklaget for at have begået seksuelle overgreb mod en meget ung kvinde for år tilbage.

Han indgik forlig med den kvinde, der rettede anklagerne mod ham, og undgik derved en længerevarende retssag, der kunne have bragt nye detaljer frem om sagen.

/ritzau/

London, 22/12/2025 - 19:22

Rocksanger og julehitmager Chris Rea er død - 74 år

Roman Vondrous/Ritzau Scanpix

Sangeren Chris Rea er gået bort efter et kort sygdomsforløb, siger en talsperson for hans familie.

Den britiske sanger Chris Rea, der blandt andet er kendt for julehittet "Driving Home for Christmas", er død som 74-årig.

Det oplyser en talsperson for familien ifølge flere britiske medier, heriblandt BBC.

Talspersonen, der repræsenterer Chris Reas hustru og to børn, udtaler, at sangeren er død efter et kort sygdomsforløb.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler vores elskede Chris' død. Han døde fredeligt, omgivet af sin familie, på hospitalet tidligere i dag efter kort tids sygdom, lyder det.

Med få dage til jul er det ikke overraskende især julesangen "Driving Home for Christmas", som de britiske medier mindes.

Men Chris Rea er også kendt for sin rockmusik.

Han udgav 25 soloalbum, det første af dem i 1978. I årene op til spillede han i flere bands.

Foruden at være kendt for sin stemme er der mange, der forbinder ham med guitaren. Han købte sin første guitar, da han var i starten af tyverne.

Dengang arbejdede han i sin fars isbutik, men den unge Chris Rea brugte en stor del af arbejdstiden på at spille guitar i baglokalet, og siden blev musikken hans levevej.

Det helt store gennembrud kom i 1989 med albummet "The Road to Hell", hvor sangen "The Road to Hell (Part 2)" landede på den britiske top-10 hitliste.

Allerede i 1983 blev han dog et navn i Danmark, da sangen "I Can Hear Your Heartbeat" blev spillet i musikprogrammet "Eldorado" og gik hen og blev et hit.

Det var også i 1980'erne, at han udgav "Driving Home for Christmas". Han synes ikke selv, at det var det rette tidspunkt at udgive en julesang, og han bad pladeselskabet om at lade være.

Men sangen kom ud, og den er blevet en genganger op til jul i Storbritannien såvel som herhjemme.

Idéen til nummeret fik han, da hans hustru kørte ned til London fra hjemmet i Middlesbrough for at hente ham op til jul, fordi pladeselskabet ikke ville betale for en togbillet, skriver BBC.

På vej tilbage nordpå, blev de fanget i kø, og som en spøg begyndte Chris Rea at synge om at køre hjem til jul. Idéen tog form, og han skrev teksten i skæret fra de andre bilers lygter.

- Det er et af de øjeblikke, som sangskrivere får. Nogle gange kan du bruge årevis på at skrive. Den her tog mellem fem og ti minutter, har sangeren fortalt.

I nyere tid kastede han især sin kærlighed over blues, som han også havde haft en forkærlighed for i sin ungdom. Det skete, efter at han i 1990'erne blev alvorligt syg og tog sit liv op til revision.

Han havde flere gange gennem sit liv helbredsproblemer. Blandt dem var bugspytkirtelkræft, sukkersyge og nyreproblemer. Det er ikke kommet frem, hvad han nærmere har fejlet i det, som familiens talsperson omtaler som et kort sygdomsforløb.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 22/12/2025 - 17:03

Rocksanger og julehitmager Chris Rea er død - 74 år

Roman Vondrous/Ritzau Scanpix

Sangeren Chris Rea er gået bort efter et kort sygdomsforløb, siger en talsperson for hans familie.

Den britiske sanger Chris Rea, der blandt andet er kendt for julehittet "Driving Home for Christmas", er død som 74-årig.

Det oplyser en talsperson for familien ifølge flere britiske medier, heriblandt BBC.

Talspersonen, der repræsenterer Chris Reas hustru og to børn, udtaler, at sangeren er død efter et kort sygdomsforløb.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler vores elskede Chris' død. Han døde fredeligt, omgivet af sin familie, på hospitalet tidligere i dag efter kort tids sygdom, lyder det.

Med få dage til jul er det ikke overraskende især julesangen "Driving Home for Christmas", som de britiske medier mindes.

Men Chris Rea er også kendt for sin rockmusik.

Han udgav 25 soloalbum, det første af dem i 1978. I årene op til spillede han i flere bands.

Foruden at være kendt for sin stemme er der mange, der forbinder ham med guitaren. Han købte sin første guitar, da han var i starten af tyverne.

Dengang arbejdede han i sin fars isbutik, men den unge Chris Rea brugte en stor del af arbejdstiden på at spille guitar i baglokalet, og siden blev musikken hans levevej.

Det helt store gennembrud kom i 1989 med albummet "The Road to Hell", hvor sangen "The Road to Hell (Part 2)" landede på den britiske top-10 hitliste.

Nogle år forinden - i 1986 - havde han udgivet "Driving Home for Christmas". Han synes ikke selv, at det var det rette tidspunkt at udgive en julesang, og han bad pladeselskabet om at lade være.

Men sangen kom ud, og den er blevet en genganger op til jul i Storbritannien såvel som herhjemme.

Idéen til nummeret fik han, da hans hustru kørte ned til London fra hjemmet i Middlesbrough for at hente ham op til jul, fordi pladeselskabet ikke ville betale for en togbillet, skriver BBC.

På vej tilbage nordpå, blev de fanget i kø, og som en spøg begyndte Chris Rea at synge om at køre hjem til jul. Idéen tog form, og han skrev teksten i skæret fra de andre bilers lygter.

- Det er et af de øjeblikke, som sangskrivere får. Nogle gange kan du bruge årevis på at skrive. Den her tog mellem fem og ti minutter, har sangeren fortalt.

I nyere tid kastede han især sin kærlighed over blues, som han også havde haft en forkærlighed for i sin ungdom. Det skete, efter at han i 1990'erne blev alvorligt syg og tog sit liv op til revision.

Han havde flere gange gennem sit liv helbredsproblemer. Blandt dem var bugspytkirtelkræft, sukkersyge og nyreproblemer. Det er ikke kommet frem, hvad han nærmere har fejlet i det, som familiens talsperson omtaler som et kort sygdomsforløb.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 11:00

FAKTA: Kend de ti affaldstyper

* I alle landets kommuner skal affaldet sorteres i ti fraktioner: mad, papir, pap, metal, glas, plastik, tekstiler, restaffald, mad- og drikkekartoner samt farligt affald.

* Kommuner kan dog tilbyde forskellige løsninger på, hvordan det skal foregå. For eksempel i separate beholdere derhjemme, affaldsstationer i dit nabolag eller genbrugspladser.

* Madaffald er for eksempel madrester, udløbne madvarer, æggeskaller samt mindre knogler fra fjerkræ og spareribs. Denne type affald har en høj genanvendelighed og kan blive til biogas, kompost og flydende gødning til landmænd.

* Konservesglas og glasflasker uden pant i alle farver skal sorteres som glas. I dag bliver det meste knust og smeltet om til nye glasprodukter.

* Plastemballage som shampooflasker, plastikposer og bærbakker udgør en stor del af husholdningsaffaldet. Emballagen skal tømmes og skrabes ren, inden den sorteres som plast.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 11:00

Sådan sorterer du julens affald korrekt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når datoen har passeret 24. december, står du ofte tilbage med bunkevis af affald. Læs, hvordan du bedst skiller dig af med juletræet og det brugte gavebånd.

Chokoladekalender, adventskrans og gaver indpakket i papir og bånd.

Julens traditioner er ikke kun hyggelige. De genererer også en stor mængde affald med materialer, der med den rette sortering kan bruges igen og igen.

Det fortæller Gitte Hyttel Skrubbeltrang, der er udviklingschef i affaldsselskabet Nordværk, som står for affaldsindsamling og genbrugspladser i fem nordjyske kommuner.

- Hvis vi er gode til at sortere og får sorteret vores fraktioner så rene som overhovedet muligt, så øger vi sandsynligheden for, at vi kan genanvende de ressourcer, som affaldet sådan set er, siger hun.

Fraktionerne er de ti affaldskategorier, såsom papir og glas.

Præcis hvordan du skal sortere dit juleaffald, kan variere, alt efter hvilken kommune du bor i.

- Derfor skal man altid tage udgangspunkt i de afsætningsaftaler, som de enkelte kommuner eller affaldsselskaber har, siger Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Typisk kan du finde information om affaldssortering på din kommunes hjemmeside.

Men generelt gælder det, at du skal gøre en ekstra indsats i højtiden, da juleaffaldet består af flere forskellige materialer.

Når den sidste låge i julekalenderen er åbnet, skal du skille den ad og sortere pap og plastik for sig.

Flamingo skal helst afleveres på genbrugspladsen. Men er det ikke muligt, kan mindre stykker smides i restaffald.

Når gaverne under juletræet er pakket ud, kan det være fristende at samle alle rester i en stor sæk.

Men gavepapiret skal de fleste steder sorteres som pap og papir i hjemmet, mens det på genbrugspladsen eller i baggården afleveres i papircontaineren.

- Hos os gør det ikke noget, at der sidder lidt tape tilbage på gavepapiret. Det kan sagtens blive genanvendt alligevel, siger Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Mens taperester kan blive siddende, skal båndet omkring de farvestrålende pakker helst ikke finde vej til papirmøllen.

- Det kan sætte sig fast i maskinerne, så derfor er det en rigtig god idé at putte det i restaffald. Så undgår vi, at det laver ulykker på et sorteringsanlæg, siger udviklingschef Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Også net fra juletræet og klementinerne skal ifølge Nordværk sorteres som restaffald.

En affaldskategori som pap kan virke ligetil at forstå, men også her er der undtagelser.

- Hvis du har pap, der er rigtig fugtigt eller decideret vådt, kan det ikke genanvendes, så det skal i restaffald, lyder det fra Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Glas fra rødkål og syltede asier skal tømmes og puttes i glascontaineren.

Du behøver ikke at skylle glassene rene, men metallåget skal skrues af og sorteres som metal, pointerer udviklingschefen.

Ifølge Miljøstyrelsen kan madaffald med den rette sortering blive til biogas, kompost og flydende gødning til landmænd.

Men inden du smider rester fra juleanden og risengrøden i den grønne pose, kan du søge inspiration til at bruge maden på nye måder.

- Jo mere, man får brugt den mad, man har, og mindsker sit madaffald, desto bedre, siger Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Højtidens måske største stykke affald - juletræet - skal du aflevere som haveaffald på genbrugspladsen.

Du kan også undersøge, om der er mulighed for at få afhentet træet på din adresse eller aflevere det ved udvalgte opsamlingssteder i din by.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek