' /> '> Trump: Topleder i IS er blevet dræbt i Afrika
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 16/05/2026 - 05:50

Trump: Topleder i IS er blevet dræbt i Afrika

Ifølge USA's præsident er næstkommanderende for IS blevet elimineret i samarbejde med Nigerias styrker.

Af: /ritzau/

Det amerikanske militær og Nigerias styrker har dræbt et højtstående medlem af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

- I aften (fredag aften amerikansk tid, red.) har modige amerikanske styrker og Nigerias væbnede styrker på min ordre fejlfrit gennemført en omhyggeligt planlagt og meget kompleks mission med det formål at fjerne verdens mest aktive terrorist fra slagmarken, skriver Trump.

Der er tale om Abu-Bilal al-Muniki, som ifølge Trump er næstkommanderende for IS på verdensplan.

- Han vil ikke længere terrorisere Afrikas befolkning eller være med til at planlægge angreb mod amerikanere, skriver Trump.

Trump oplyser ikke konkret, hvor angrebet har fundet sted.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek