Trump har lørdag under sit besøg i Irland sagt, at han "ville elske at se" et forenet Irland.

- Det kommer til at ske før eller siden. Det kan lige så godt ske nu, siger han til journalister ifølge AFP.

Han tilføjer, at "Storbritannien selvfølgelig vil have noget at skulle have sagt om det".

Emnet er politisk særdeles følsomt. Historisk har USA forholdt sig neutralt til det.

Men efter et møde lørdag med Irlands premierminister, Micheal Martin, siger Trump, at en genforening ville være "fantastisk".

Irland har været opdelt siden 1921 mellem det, der i dag hedder Republikken Irland, mod syd og Nordirland, som er en del af Det Forenede Kongerige, også kaldet Storbritannien.

Langfredagsaftalen fra 1998 - som gjorde en ende på tre årtier med blodig konflikt i Nordirland - fastlægger vilkårene for en mulig genforening.

Heraf fremgår det, at der skal afholdes en folkeafstemning i Nordirland, hvis den britiske regering vurderer, at det ser ud til, at et flertal går ind for at slutte sig til Republikken Irland.

Også i Republikken Irland vil befolkningen skulle tilslutte sig en genforening.

Sidste måned sagde den britiske premierminister, Andy Burnham, at en folkeafstemning om en genforening var udelukket ("off the table", red.).

Det fik kritik fra partiet Sinn Fein, der arbejder for et forenet Irland.

AFP har spurgt Burnham om en udtalelse lørdag. En talsperson for Downing Street henviser til tidligere udtalelser fra Burnham om, at han står "100 procent" bag Langfredagsaftalen.

Besøget fra den amerikanske præsident har sat gang i det, der er blevet kaldt en af de største sikkerhedsopgaver i Irland nogensinde.

Mindst 4000 politibetjente og andet mandskab, herunder snigskytter, er blevet indsat under besøget.

Sikkerhedsindsatsen under besøget koster angiveligt Irland omkring 20 millioner euro, hvilket svarer til omkring 150 millioner kroner.

Trumps besøg fortsætter søndag, hvor han potentielt skal overrække trofæet på sidstedagen af golfturneringen Irish Open.

RITZAU/AFP